Dansk kinesisk kulturindflydelse
Med de store opdagelsesrejser, der startede med venezianeren Marco Polo i slutningen af 1200-tallet og fortsatte med portugisernes handelspladser og jesuitternes missinsstationer i 1500-tallet, blev en helt ny verden åbnet for europæerne.
Perioden fra 1500-tallets begyndelse og frem til slutningen af 1700-tallet er blevet kaldt "det store møde mellem Kina og Europa

Kinamode
I takt med at mængden af kinesiske produkter der i 1600- og 1700-tallet nåede til Europa, bredte der sig i de modebevidste kredse et sværmeri for alt, der blot havde en anelse kinesisk over sig, og Kina-moden blomstrede i Europa.
Det gjalt ikke minds kineserierne, der var der udskilte sig fra de stilarter der kom fra middelhavslandene. Perioden fra ca.1750-1850, har eftertiden kaldt for den florissante periode, hvor der i Danmark var en blomstrende udenrigshandel og en voksende flåde, der dannede grundlag for den øgede velstand.

I interiørkunsten gav det sig udslag i talrige kinesiske kabinetter på herregårde og slotte, som blev fyldt med "chinoiserer", porcelæn og lakarbejder. Paneler og døre bemales med kinesiske naturscener. Et interessant træk ved Kina-handlens historie, er kinesernes evne til at tilpasse deres varer europæiske smag. I mødet mellem det kinesiske og det europæiske opstod der helt nye stilretninger – de kinesiske bestillingsvarer og de europæiske kineserier.
De danske og europæiske skibe havde møbler med til Kina. Kinesiske håndværkere skulle kopiere møblerne i eksotisk træ og dekorere dem med lakarbejde eller indlægninger.
Formerne på disse kinesisk producerede møbler placerer den europæisk stilhistorie, trods den fremmedartede udsmykning.
Som et vidnesbyrd om deres fjerne oprindelsesland finder man ofte kinesiske skrift- tegn skjult på ikke umiddelbart synlige sted, også lysekroner, lamper og spejle udføres efter europæisk forbillede i kobber, hvorefter de blev bemalet med blomster og andre mønstre i den såkaldte kanton-emalje.
Inspirationen til de europæiske og danske kineserier kom ikke kun fra de kinesiske genstande, der nåede hertil fra det fjerne rige.
Forbilleder fandt man også i illustrerede rejseberetninger oversættelser og udgivne værker om videnskab, matematik og medicin, der bl. a. blev forfattet af jesuitiske missionærer og andre rejsende som i 16- og 1700-årene havde rejst eller opholdt sig i Kina

Kineserier
Vestens efterligning af kinesiske kunstformer.
For keramikkens vedkommende benyttede man de kinesiske former, især efter at man i Meissen 1708-09 havde opdaget hemmeligheden ved fremstilling af "ægte" hårdt porcelæn

Slotte og herregårde

Haveanlæg
Indtil slutningen af 1700 tallet var stilen i de større haveanlæg i Danmark barokhave med al dens symmetri og aksefasthed inspireret af haveanlæggene i Italien og Frankrig. Så kommer Romantik perioden, der bliver en markant stilperiode i den danske kunst, og i den livsanskuelse der herskede op igennem 1800-tallet. I slutningen af 1700 tallet omlagdes de mange kongelige haveanlæg og herregårdsparker fra den stive franske barokstil til en mere “naturlig” engelsk landskabelig have-stil med slyngede stier, små søer og tæt bevoksning. Til den romantiske stil hørte også de planlagte overraskelser og brugen af stemningsskabende kulisser, som kunne hensætte den besøgende i skiftende sindsstemning: Kildegrotter, kinesiske lysthuse, templer, o.l. Den engelske havestil med de orientalske elementer var udviklet af Sir William Chambers der var en skotsk arkitekt og havearkitekt, som havde opholdt si i Kina i årene 1740-1749. Chambers udgav i 1757 den populære og meget anvendte bog ”Designs of Chinese Buildings.

Frederiksberg have
Frederiksbergs Have
Jagten på den kinesiske inspiration kan kombineres med en tur i det grønne. Mellem træer og buske står Det Kinesiske Lysthus på en lille ø, hvortil der er adgang over en parasolprydet træbro. Den eksotiske bygning stod færdig i 1800, og fra maj til september kan du besøge et lille stykke Kina hver søndag eftermiddag i Frederiksbergs Have.
Læs mere om Frederiksberg have og det kinesiske lysthus

Tivoli
Tivoli har en lang tradition for at bruge Kina som inspiration.
Pantomimeteatret fra 1874 og Det kinesiske Tårn fra 1900 er eksempler herpå.
Allerede i 1843 havde man en Bazarbygning i kinesisk stil. Foran Bazaren var rejst en flagstang med kinesisk vimpel for at understrege, hvor de opadbuede taghjørner var kopieret fra.
På karrusellen fra 1843 var der også kinesiske elementer i form af drager på taget.
I strædet langs Tietgensgade har Tivoli sin egen kinesiske gade med nyindrettede spilleboder og masser af livlig stemning.

Pantomine teateret
Pantomimeteatret i Tivoli er noget helt for sig.
Der findes ikke magen til i hele verden. Bygningen er da også fredet, så den må ikke rives ned eller forandres; den skal forblive, som den er.
Teatret er i kinesisk stil og opført i 1874. Der stod et andet teater på den samme plads mellem 1843 og 1874.
Man kan genkende den kinesiske stil på den måde tagets hjørner ser ud og på dragerne og klokkerne på facade og tag.
Hvis ikke det er nok, så er der endda fire kinesiske tegn over sceneåbningen. Tegnene betyder:
Glæde i fællesskab med folket, altså at glæde,det er noget, man finder sammen med andre mennesker.
Det ses tydeligt, at Tivolis Pantomimeteater overvejende er holdt i kinesisk stil, hvor farverne har hver sin betydning.
De kinesiske grundfarver er: gul, rød og blå. Man har nogenlunde forsøgt at holde sig til følgende symbolske, kinesiske princip i dekorationen af Pantomimeteater:

Gul: er venlig og anses for Kinas hovedfarve. Den gule farve hylder alt, hvad der er kvindeligt. Og alt hvad der males gult/guld skal bestå af et lige antal dele f.eks. være firkantede former.

Rød: betyder glæde og anses for en mandlig farve (den er yang. f.eks på scenen er det manden der bære kvinden, således bruges den røde farve til stolper, søjler og andet, der er bærende i teatrets konstruktion.
Det mandlige vises også gennem et ulige antal dele eller via runde ting.

Blå: giver inspiration og anses for at være en kvindelig farve (er yin). Kvinden bliver båret af manden, således er alt, hvad der bliver båret er malet blåligt.

Kunsthåndværk og arkitektur
Inspiration fra kinesisk kunsthåndværk og arkitektur.
Helt op til vore dage har kinesisk møbelkunst, porcelæn og arkitektur været en inspirationskilde for danskere, eksempelvis Hans J. Wegner, Jørn Utzon og det musselmalede porcelæn.
Kina inspirationer er blevet så meget integreret, at det går under navnet dansk design og arkitektur.

Hans J. Wegner Blandt Hans J. Wegners 1914 - 2007) mange kendte frembringelser er Kina-stolen fra 1944, der blev stamfaderen til en lang række af kunstnerens berømte armstole.

Wegners første Kinastol fra 1944, har 1600 tallets kinesiske modeller som forbillede. Wegners Kinastol fik gradvis fjernet de stilistiske detaljer og Wegner tilførte en moderne elegance. I de kommende år fulgte mange nye stole, alle med Wegners klare og veldefineret personlighed.