Kinas
officielle sprog eller rigs-kinesisk er det vi i vesten
kalder Mandarin-kinesisk. På kinesisk bruges
der flere navne, det officielle navn er Putonghua,
men kaldes også for Guoyu og BeijingHua.
Putonghua/Mandarin
er undervisningssproget på alle skoler i Kina
og det sprog som myndighederne kommunikere i. Hertil
kommer andre dialekter, hvoraf de mest udbredte er
kantonesisk, shanghainesisk samt minnanhua. Derudover
er der de etniske minoriteters sprog, herunder tibetansk
og mongolsk.
Ordet
Mandarin er portugisisk, der igen kommer fra sanskrit
(old indisk) mantri. Mantri blev brugt som betegnelsen
for en embedsmand og offentlige instanser. Mandarin
er af europæere overført til kinesiske
forhold, for kinesisk embedsmand af høj rang,
og som det officielle talesproget for rigs-kinesisk,
der kan forstås af de fleste kinesere. Mundtlig
mandarin er ikke nødvendigvis forståeligt
for dem, som taler andre dialekter af kinesisk, hvis
de ikke har lært det, men moderne, skriftligt
standardkinesisk (baseret på mandarin) kan læses
af de fleste.
I følge det kinesiske nyhedsbureau Xinhua,
formodes det at lidt over 53 % af befolkningen i Kina
eller ca. 690 millioner mennesker, er i stand til
at tale Mandarin.
I de kinesiske byer er det ca. 66
% der taler Mandarin, mens kun 45 % taler det på
landet.
Omkring 70 % af befolkningen I alderen mellem
15 and 29 år taler Mandarin, mens kun omkring
30 % af dem over 60 kan tale det.
I Hong Kong var
kantonesisk tidligere dominerende men siden
Hong Kong blev kinesisk i 1997 er mandarin blevet
stadig mere udbredt der.
Her kan du læse mere om det kinesiske sprog |
|
