Statsform:
Kina er en folkerepublik bestående af 23 provinser (Kina medregner Taiwan som en endnu ikke ”befriet” provins) 5 autonome regioner, 4 bydistrikter og 2 speciel administrative zoner

Folkerepublikken Kina blev oprettet 1. oktober 1949, efter at kommunisterne stort set havde vundet den kinesiske borgerkrig. Nationalisterne, Kuomintang, som havde regeret Republikken Kina mellem 1911 og 1949, flyttede på det tidspunkt til Taiwan.

I 1971 blev Folkerepublikken Kina af FN anerkendt som Kinas legitime regering. Indtil da havde republikken på Taiwan haft Kinas plads i FN og sikkerhedsrådet.

TAIWAN (KINA)
Iflg. det danske udenrigsministerium, fører Danmark ligesom langt hovedparten af verdens lande, herunder EU-landene og USA, en ét-Kinapolitik. Det vil sige, at Danmark anerkender Kina og ikke Taiwan, og Danmark har derfor ikke diplomatiske forbindelser med Taiwan. Samtidig er det dansk politik at udbygge de økonomiske og kulturelle forbindelser til Taiwan.

Indenrigspolitisk situation (citat fra udrenrigsministeriet)
Kina har i de sidste årtier gradvist udviklet sig fra en totalitær kommunistisk stat med et centralstyret økonomisk system i retning af en mere liberal markedsøkonomi med især en væsentligt øget økonomisk, men også tiltagende social frihed for den enkelte borger.
Samlingen i den Nationale Folkekongres (NPC) i marts 2003 markerede overgangen til fjerde generation af kinesiske topledere under Folkerepublikken. Hu Jintao overtog Jiang Zemins topposter i kommunistpartiet og militæret samt præsidentposten, mens Wen Jiabao overtog premierministerposten efter Zhu Rongji. Overgangen til den nye ledelse har ikke medført ændringer i den overordnede reform- og udenrigspolitik.

Politisk er det kinesiske kommunistpartis (KKP) magtmonopol opretholdt, og egentlig opposition accepteres ikke. Siden 1990’erne har der været eksperimenteret med såkaldte landsbyvalg på Kinas laveste administrative niveau, hvilket dog ikke reelt bryder med KKP’s kontrol på landsbyniveau. Der eksperimenteres ligeledes med elementer af demokratisering internt i partiet med henblik på større gennemsigtighed og ansvarlighed i Kinas politiske ledelse og offentlige administration. Der er imidlertid tale om et nøje kontrolleret, bevidst forsøg på at styrke partiet.

Den kinesiske forvaltning har vist tegn på øget åbenhed og transparens, og tendensen inden for lovgivning og retsvæsen går i retning af en større respekt for retsstatsprincippet. I takt med den hastige økonomiske udvikling og stigende ulighed er korruption et stort og stigende problem, hvis bekæmpelse den kinesiske ledelse har gjort til en politisk prioritet. Udviklingen i relation til særligt individets rettigheder viser visse tegn på fremskridt, men der er fortsat betydelige problemer på menneskerettighedsområdet, ikke mindst hvad angår den udbredte anvendelse af dødsstraf, tortur og tilbageholdelse uden domsfældelse. Ytrings- og pressefriheden er fortsat stærkt begrænset og censur udbredt.

Der føres streng kontrol med internettet og hårde sanktioner pålægges personer, der anvender det til politisk opposition. Specielt i Tibet og Xinjiang slås hårdt ned over for etniske grupper, der udtrykker ønske om selvstændighed fra Kina.

EU fører en løbende menneskerettighedsdialog med Kina. Danmark har endvidere etableret et samarbejde med Kina om fremme af menneskerettighederne. Åbenhed over for sådanne samarbejdsprojekter med udlandet er stigende. Der ydes dansk støtte til projekter vedrørende retsreformer, lokalvalg og uddannelse i Tibet.