Den 21. juli 2005 annoncerede den kinesiske centralbank en reform af valutakurspolitikken, så den hidtidige kinesiske de facto fastkurspolitik over for dollar forlades til fordel for styret flydning baseret på en kurv af valutaer. Kurven inkluderer valutaerne for en række af Kinas vigtigste samhandelspartnere, herunder dollar, euro, yen og sydkoreanske won. Vægtene afspejler valutaernes betydning for Kinas økonomiske samkvem med udlandet, såvel udenrigshandel, rentebetalinger på udlandsgæld som direkte investeringer. Kurvens præcise sammensætning er ikke offentliggjort.

Under det nye system vil den kinesiske centralbank hver dag fastsætte en bilateral lukkekurs for udvalgte valutaer. Denne kurs fungerer som næste dags centralkurs i et snævert udsvingsbånd, som markedskursen holdes indenfor. Det daglige udsvingsbånd for den kinesiske valuta, renminbien, over for dollar er fastsat til +/- 0,3 pct. For øvrige valutaer er det daglige udsvingsbånd +/- 1,5 pct.

I forbindelse med overgangen til det nye valutakurssystem blev centralkursen over for dollar fastsat til et niveau, der indebar en opskrivning af renminbien på 2 pct. over for dollar til 8,11 yuan renminbi pr. dollar. I perioden fra 1994 – hvor Kina erstattede et dobbelt valutakurssystem med et system baseret på en enkelt valutakurs – og frem til 1997 apprecierede renminbien med godt 5 pct. over for dollar. Fra Asien-krisen i 1998 og frem til juli 2005 var den kinesiske valuta derimod tæt knyttet til dollaren.