En kalender er et struktureret system der arrangere dagene ifølge de astronomiske begivenheder, for kunne regulere hverdagen. Den traditionelle kinesiske kalender er kendt som Landbruget Kalender eller Nongli, som kalender opdeler året i sæsoner for landbruget, som var det vigtigste erhverv i Kina.
De tidligste kalendere kan spores tilbage til bondestenalderen, men det er først efter begyndelsen af den dynastiske periode, at kalendere blev standardiseret og formaliseret .
Kalendere, der er baseret på månens bane omkring Jorden er kendt som månens kalendere (Yinli).
Solar kalendere (Yangli) er en anden kategori af kalendere, der er baseret på de positioner af Solen gennem årstiderne.
Landbrugets Kalender er en integreret måne-sol kalender (Yinyangli), da det omfatter bevægelserne af månen såvel som af Solen. Men for de kinesiske bønder, var måne-solkalenderen ikke tilstrækkelig nøjagtig til, at bonden kunne tilrettelægge årstidernes forskellige markarbejder. Man inddelte derfor året i 12 årstider (solterminer), kaldet Jie Qi som igen blev opdelt i 24 årstider, en termin for hver femtende dag året igennem. Jie Qi var baseret på beregninger af Jordens kredsløb omkring Solen, hvor det nøjagtige tidspunkt for hver termins begyndelse var angivet. |
De 24 Jie Qi årstider med en ca. dato |
Li Chun |
Forårets start |
4. feb |
Yu shui |
Regn vand |
19.Feb |
Jing Zhe |
Insekter vågner |
6. Mar |
Chun fen |
Forårs jævndøgn |
21. Mar. |
Qing ming |
Lyst og klar |
5. April |
Gu Yu |
Korn regn |
20. April |
Li Xia |
Sommerens begyndelse |
6. Maj |
Xiao man |
Let mæthed |
21. Maj |
Mang zhong |
Kornet i jord |
6. Juni |
Xia Zhi |
Sommersolhverv |
22. Juni |
Xiao shu |
Mindre hede |
7. Juli |
Da shu |
Stor hede |
23. Juli |
Li qiu |
Efterårets start |
8. Aug. |
Chu shu |
Heden ophører |
23. Aug |
Bai lu |
Den hvide dug |
8. Sept. |
Qiu fen |
Efterårsjævndøgn |
23. Sept. |
Han lu |
Den kolde dug |
8. Okt |
Shuang jiang |
Frosten kommer |
24. Okt |
Li dong |
Vinterens begyndelse |
8. Nov |
Xiao xue |
Den lille sne |
22. Nov. |
Da xue |
Den store sne |
7. Dec. |
Dong Zhi |
Vintersolhverv |
22. Dec |
Xiao han |
Mindre kulde |
6. Jan. |
Da han |
Stor kulde |
20. Jan. |
|
Navnene på de 24 perioder henviser til vejret eller afgrøder og angiver derved tidspunktet for de forskellige aktiviteter i landbruget.
Det var i de Stridende stater periode, 475-221 f.Kr. at de 24 perioder blev indarbejdet i kalenderen.
Himlen blev opdelt i 24 segmenter eller jiéqì baseret på årstidens sæson. De tidligste kalendere antog, at bevægelsen af solen var konstant og man opdelte året i 24 segmenter med samme antal dage.
Denne metode kaldes píngqì. Men da solens bevægelse ikke er konsistent, viste det sig at den metode var ukorrekt. Kalenderen blev senere ændret til en metode, hvor ekliptika (solens bane set fra Jorden) blev opdelt i 24 lige store dele af 15 grader. Denne metode kaldes dìngqì. Denne metode holdt sig helt frem til Ming-dynastiet og blev ændret under til en mere præcise dingqi metode under Kinas sidste kejser periode, Qing-dynastiet.
Den traditionelle kinesiske kalender er lunisolar, en blanding af solkalender og m ånekalender. Året følger solen og har navn efter en 60-tals cyklus og tidligere også efter dynasti og hersker.
Årets opdeling i måneder følger månen, og måneder begynder altid ved nymåne.. Nytår er, med meget få undtagelser, ved den anden nymåne efter vintersolhverv.
Nytår ligger således i perioden fra ca. 21 januar til 21 februar.
Denne kalender anvendes stadig til at fastlægge traditionelle festdage, og nytåret.
"Tropiske år" og "Synodisk måned" er de grundlæggende elementer i lunisolar kalenderen.
En tropisk år er tiden fra en Vernal Equinox (jævndøgn) til den næste, hvilket er 365.2422 døgn (365 dage 5 timer 48 minutter og 46 sekunder). Det ene af de to tidspunkter hvor Solens bane ekliptika passerer Jordens ækvatorplan. Tidspunktet kaldes også forårs-jævndøgn, fordi Solen på den dag er over horisonten præcis 12 timer.
Synodisk måned
Tiden mellem to på hinanden følgende forekomster af nymåne eller fuldmåne kaldes en Synodisk måned.
En synodisk måned er en gennemsnits-tid for perioden mellem to nymåner.
Da månens bane om jorden er ellipseformet, og da månens afstand til solen også varierer, forandres månens hastighed en del.
Da nymåne er bestemt af solen og ikke af månens position i forhold til jorden, betyder det at længden på en synodisk måned kan variere op til et halvt døgn. En middel synodisk måned er lig med 29,5306 dag (29 dage 12 timer 44 minutter 3 sekunder).
Der er kun 354.3672 dag i 12 Synodisk måneder, det vil sige at disse 12 månder, er mere end 10 dage kortere end et tropisk år (365,2422 dage).
Forskellen akkumuleres til at give en skudmåned, et år kan derfor have 12 eller 13 måneder, idet der ca. hvert tredje år indskydes en ekstra måned.
For at nytåret ikke skal flytte sig mere end en måned i forhold til solåret, indsættes der en skudmåned på kinesisk runyue. Skudmåneden indsættes normalt i den 11. måned og får samme nummer som den foregående måned men med tilfojelsen run. |
