KKinesisk Kosmologi - Mytologi - sagn & myter:

Hvad er kosmologi?
Slår man op i et leksikon under ordet kosmologi, finder man at ordet er sammensat af to græske ord; kosmos og logos. Kosmos betyder verden, mens logos betyder at tale eller at lære. Altså er kosmologi læren om verden. Mere præcist betyder ordet: læren om verdensaltet, dets oprindelse, udvikling og indretning. Ordet kosmologi dækker specielt over verdens skabelse, som indtager en central rolle i kosmologien.

Kosmologi som metafysik, er filosoffernes fag ord for at stille spørgsmål om de mest grundlæggende antagelser om verdens grundlæggende beskaffenhed eller verdens væsen. Med andre ord handler metafysik om opfattelsen af den virkelighed, der ikke kan forklares v.h.a. videnskaben.
Metafysik defineres også på andre måder:
I daglig tale anvendes ordet metafysisk, delvist, til at betyde "uforståeligt" eller "flydende".

Kosmologi betegner i religiøs sammenhæng den måde hvorpå en religions medlemmer opfatter universet og den måde verden er indrettet på.

Den kinesiske kosmologi om verdens skabelse
Kosmologien har altså både forbindelse til astronomien, filosofien og religionen. De tidligste kinesiske mytologiske forestillinger om verdens skabelse, er en sammenblanding af elementer fra den kinesiske filosofi, herunder buddhisme, taoisme, og kongfuzianisme, samt shamanisme, forfædrekult, kosmologi, magi, ritualer, tilbedelse og offeriter, hvilket giver den kinesiske kosmologi sit eget karakteristiske præg.

Indledning
Verdens skabelsesmyter beskriver hvordan og hvorfor universitet blev til. Den tidligste kinesiske kultur opstod i den nordlige del af det nuværende Kina, hovedsagelig langs den Gule Flods bækken.
Dette var hjemstedet for den kinesiske primitive religion samt mytologi, hvor guderne skabte de første mennesker.
Kinas mange guder repræsenterede forskellige aspekter af naturen og dens forsøg på at forklare universets mysterier på en for mennesket forståelig måde. Disse myter findes i flere forskellige versioner. Dette gælder også for de kinesiske skabelsesmyter, der omfatter begreber som: metafysik, kosmologi, det kosmiske æg, dao, Yin & Yang og skaberguder.

Det kosmiske æg:
Inden universet bliver til, ligger de første guder uvirksomme i deres venten på skabelsesøjeblikket.

Dao
Dao (Tao), er det, som alt er udgået fra, og hvortil alt atter skal vende tilbage.
Dao kan oversættes med ordet ”vejen", men ifølge Daoismen kan begrebet Dao ikke forklares. Kinas store tænker, Laozi har udgivet en række skrifter om Dao.
Det første skrift lyder:
Det Dao, der kan defineres er ikke det absolutte Dao...
Dao er evigt og uforanderligt og har intet navn...

Dao betegner den evige kraft, der løber gennem alt i universet og i særlig grad den naturlige, kosmiske orden - den tilstand, hvor de to modsatrettede principper yin og yang er i ligevægt. Universet udfolder sig harmonisk ifølge sine egne love og udøvelsen af menneskelig vilje imod denne udfoldelse forstyrrer denne naturlige harmoni. I stedet bør man lære at fornemme den dao, der flyder gennem alle ting, og handle i overensstemmelse med den.

Yin og Yang er symbolet på den evige ligevægt mellem den lyse, mandlige, positive og befrugtende kraft yang og den mørke, kvindelige, negative og befrugtede kraft yin. Cirklen viser, hvorledes positiv på sit laveste punkt glider over i negativ, og hvorledes negativ på sit højeste naturligt skifter til positiv på laveste punkt. De to prikker inden i hver halvdel betyder, at positivt rummer spiren til negativt og omvendt.

Skaberguderne
Ud af Kinas mange guder, er det kun nogle få der er knyttet til skabelsen af universet og den mytiske verden i himlen og underverden.

Pan Gu
Den kinesiske civilisation blev skabt, ifølge mytologien, af Pan Gu, universets første levende væsen
I tidernes begyndelse var alt kaos. Universet var formet som et æg, som indeholdt Yin og Yang.
Dette er de to modsatte kræfter, som hele universet er formet af. Pan Gu havde sovet inde i dette æg i 18.000 år. En dag da han vågnede, sprængtes ægget. Det tunge sank ned og blev til jorden, mens det lette steg til vejrs og blev til himlen.
PanGu stod og holdte med sine hænder himmel og jord adskilt. Til sidst blev han så træt af at holde himmel og jord fra hinanden, at han døde. Fra hans krop blev landene og menneskene skabt.

Nu Gua
Skabergudinden Nu Gua
Efter Pan Gu havde skabt verden, begyndte gudinden Nu Gua at lave mennesket. Af mudder lavede hun små lerfigurer formet efter Pan Gu og sig selv, som hun kaldte ”menneske”. Nu Gua håbede at hun kunne befolke hele verden med disse mennesker. Hun arbejdede dag og nat med at fremstille disse mennesker af ler og vand, indtil hun var så udkørt at hun ikke kunne mere. Hun tog derfor en ranke, som hun dyppede i mudderpølen, og svingede den rundt. Derved blev jorden hurtigt dækket med små lerklumper, som blev til mennesker.