Kinesisk livsanskuelse er et begreb der rummer aspekter fra religiøse forestillinger, filosofiske betragtninger, mystikkens verden, videnskabelige teorier og forklaringer, samt egne og andres erfaringer og oplevelser.

Den kinesiske livsanskuelse bygger på en forestilling om, at mennesket er tæt forbundet med kosmos. Her hedder grundbegreberne 'Himlen', 'yin og yang' og ikke mindst 'qi', som er en slags vital energi, der er helt central i den kinesiske tanke, men samtidig vanskelig at sætte på begreb for en vesterlænding.

Det kinesiske samfund er stærkt præget af traditioner, skabt og præget af Kinas årtusinde lange historie, og troen på kræfterne i livet og naturen, som åndemanerne og medicinmænd prøvede at beherske, har ikke alene udviklet sig til religion, men også filosofiske læresystemer. Men begreber som religion, filosofi, astrologi og kosmologi, var ikke opdelt på den måde man tænkte i Kina, hvor myter og realiteter er så tæt forbundet at det kan være svært at sige hvor det ene begynder og det andet slutter.

For eksempel er det kinesiske ord for religion ”zongjiao” en moderne opfindelse, der blev opfundet i slutningen af det 19.århundrede, da man skulle oversætte vestlige tekster til kinesisk. Da begrebet religion ikke var et begreb i den kinesiske tænkemåde, havde man derfor heller ikke noget kinesisk ord for religion, det måtte man derfor opfinde et ord som blev til zongjiao.

Af hensyn til at få lavet en struktur der passer til ind i en vestlig tankegang, er der på disse sider om kinesisk livsanskuelse forsøgt at lave en opdeling i fire hovedgrupper: Religion, Filosofi, Astrologi og Kosmologi, som igen er opdelt i undergrupper.