Buddhismen i Kina
Den kinesiske buddhisme stammer fra Indien, hvor den opstod omkring 500 f.v.t. og kom i sin spæde begyndelse til Kina omkring år 0, men fik rigtig fat omkring 500 år senere.
Buddhismen indeholder en lang række forskellige udviklingsmetoder og -skoler, ofte betegnet som Yana'er.
Overordnet opdeles metoderne og skolerne ofte i tre forskellige såkaldte Yana'er - hinayana, mahayana og vajrayana
Den gren af buddhismen der hovedsagligt praktiseres i Kina, er en undergruppe af mahayana- buddhismen og chan- buddhismen, som i vesten er mere kendt som zen- buddhisme.
Buddhismen regnes i dag for den mest udbredte religion i Kina.
Buddhismen kom i sin mahayana-form til Kina i det første århundrede e.v.t., og i løbet af få århundreder var buddhistisk munkevæsen en realitet, og en række væsentlige mahayana-skrifter forelå på kinesisk.
For klosterbuddhismen blev Chan-buddhismen af meget stor betydning. Chan er kinesisk gengivelse af sanskrit dhyana, "meditation", og denne retning bygger altovervejende på meditativ træning, der skal føre til endelig oplysning i form af et mystisk gennembrud.
|
Tibetansk buddhisme
Tibetansk buddhisme eller vajrayana buddhismen er en gren af mahayana-buddhismen.
Ifølge legenden blev stifteren Padmasambhava født i en sø i en lotusbomst. Padmasambhava- søen anses for at have den mest klare blå farve af alle verdens søer, og rumme stærke helbredende kræfter.
Et af de tibetanske buddhisters midler til at opnå befrielse er meditation på ophøjede tanker og billeder. Et sådant billede er mandalaen.
Tibetansk buddhisme indeholder dertil også flere elementer fra den traditionlle tibetanske bönreligion, (fx bedeflag og vindheste.
|
|
