Indledning til kinesisk religion
Kina har i dag ingen stats religion, og er officielt en ateistisk stat.
Der tillades dog en række religioner og blandt de fem største er, buddhisme, kongfuzianisme, daoisme, islam og kristendom. De to hoved -ismer, kongfuzianisme og daoismen, er begge opstået i Kina, men dertil kan man også indbefatte buddhismen, der i Kina har udviklet sin egen kinesiske form.
Kinesisk religion danner et meget komplekst mønster, hvor der ikke er en klar opdeling af religion, mytologi, og filosofi.
Den kinesiske religion kan derfor betegnes som en religionsfilosofi, hvor de tre nævnte –ismer, konfucianismen, taoismen og buddhismen, hver for sig indeholder rituelle elementer af: morallære, shamanisme, forfædrekult, kosmologi, magi, ritualer, tilbedelse og offeriter.
Disse ritualer samt overleveret anekdoter, har dannet en særegen kinesisk religiøs og filosofisk kultur, der kaldes, Den Kinesisk Folkereligion.(sanjiao).
Denne kinesiske folkereligion har gennem årtusinder påvirket det kinesiske samfunds grundliggende værdier, normer og holdninger.
Den kinesiske filosofi, som også indgår i den kinesiske religion, bygger på en morallære, hvor de tre grundpiller er: Xiao (ærefrygt), Xin (pålidelighed) og Ren (menneskelighed).
Læren fra to af Kinas store tænkere: Laozi og Kongfuzi har dannet grundlaget for den tro og tænkning, der indgår i Den Kinesisk Folkereligion, og som senere har dannet skolerne for den tidlige kinesiske filosofi: Kongfuzianisme, Daoismen, Navneskolen, Legalisterne, Mohisterne og Yin Yang Skolen.
Læs mere om de enkelte emner ved at klikke på nednestående links:
Mytologi - Myter - Guder - Skabelsen
|
