Historiske
perioder under Qin dynastiet
Den
første kejser.
Efter 250 års hensynsløse kampe mellem fyrstestaterne
under de ”Stridende stater periode (475-221 f.v.t.) erobrede
Qin statens hersker i årene 230-222 f.v.t. staterne Han, Zhao,
Wei, Chu, Yan og Qi.. Eroberen var Qin statens hersker fyrst Ying
Zhen, der allerede som ganske ung blev Qin statens overhoved, og
i år 246 f.v.t. udråbte han sig selv som konge i staten
Qin, hvor han tog navnet Wang Zhen (Kongen af Zhen).
Umiddelbart efter sin sejr, gennemtvang han sin vision om et imperium
bestående af alle staterne i hele Kina, og han grundlagde
i år 221 f.v.t. den første centraliserede enhedsstat
i Kinas historie, der omfattede et område der næsten
svarer til Kina i dag., en bedrift hvis konsekvenser påvirkede
statssystemet helt op til det 20.århundrede.
For
at vise at han ikke bare var en simpel konge, som han mente fyrsterne
fra de andre stater var, ville han grundlægge et dynasti,
der skulle herske for ti tusinde generationer. Wang Zhen konstruerede
derfor en helt ny titel der var over en kongetitel, ”Qin
Shi Huang Di”. En betegnelse der ofte bliver oversat
til, ”Den første Kejser af Qin”. Men det ville
nok være mere rigtigt at bruge en betegnelse der kan oversættes
nogenlunde ti:”Qins Første Guddommelige Hersker”.
Betegnelsen Kejser vil dog fortsat blive brugt her, da det er den
mest udbredte betegnelse. Qin kongen påstod selv, at han nedstammede
fra den mytiske sagnkejser Huang Di fra 2697 - 2597 f.v.t. der også
kaldes Den Gule Kejser.
Således er titlen sammensat ordene Qin, der er fra Qin staten,
ordet Shi betyder begyndelse, fra Kinas sagnperiode, er Huang hentet
fra SAN-HUANG ( De tre guddommelige herskere) og Di er hentet fra
WU-DI (De fem ypperste ophøjede).
Dynastiets næste hersker ville derfor hedde Qin Er Huang Di
(Qins Anden Guddommelige Hersker”og næste igen Qin San
Huang Di, (San betyder tredje)… og så videre til der
ikke var flere tal og verdens ende var nær. Således
skulle dynastiet vare i ti tusinde generationer, da tallet ti tusinde
er det højeste tal på kinesisk.
Det gik dog ikke som Qin Shi Huang havde håbet… da hans
rige brød sammen allerede i hans søns tredje regeringsår,
206 f.v.t. men hans grundlæggelse af riget, var en begivenhed
af afgørende betydning i verdenshistorien.
Den
legalistiske stat
Han Fei Zi (ca. 230 f.v.t.) en kinesisk samfundsfilosof var grundlægger
af den kinesiske form for legalismen (retsskolen). Generelt betegner
legalisme (af latin, lex: lov) en holdning der udtrykker, at man
bør følge love fordi de er love. Staten regulerer
ud fra sin egen opfattelse af hvad der er den rigtige moral og bruger
loven som opdragelsesredskab. Kejser Qin Shi Huang Di og hans minister
Li Xu organiserede det nye storrige efter de legalistiske principper
og delte landet op i 36 administrative provinser (præfekturer),
der senere blev forøget til 41. I hver provins blev der anbragt
en militær guvenør, en civil guvenør og en tilsynsførende
embedsmand, der blev udpeget fra den centrale ledelse i Qin hovedstaden
Xianyang, der ligger ikke så langt fra den nuværende
storby Xian.
Qin
Shi Huang Di havde en række dygtige og loyale ministre og
rådgivere omkring sig, der indførte en række
reformer, og lagde en stor energi i at forfølge kejserens
mål, at gøre Kina til en samlet og stærk stat.
Alle forsøg mod oprør blev slået ned med hård
hånd.
Den
store Mur
For at holde stand mod hunnerne (et central asiatisk nomadefolk),
havde de nordlige stater allerede omkring 300 f.v.t opført
mure af stampet jord som beskyttelse af grænserne for de enkelte
stater
Da Qin Shi Huang Di havde etableret sig som hersker over det kinesiske
storrige, var en af hans første handlinger at forbinde de
mange spredte mure. Mange af de ældre mure var enkelte jordvolde,
og Qin Shi Huang forstærkede disse mure ved at beklæde
dem med sten, et kæmpemæssigt forsvarsværk, der
strakte sig omkring 5.000 km. Over bjerge og gennem ørkenen.
Den nuværende mur blev restaureret under Ming dynastiet. Men
han er mest husket som den tyran, der udskrev hundrede tusinder
tvangsarbejdere til at bygge muren. Det var ikke blot kriminelle
og slaver, men hæderlige borgere, som måtte forlade
deres hjem og drage nordpå for at arbejde hårdt i det
barske og kolde terræn. (se
endvidere Verdens kulturarv)
Bogbrænding
Bogbrænding er et rituale der går tilbage til år 213 f.v.t. Der
er flere årsager til at man har brændt bøger. Men bøger var hovedsagelig
brændt af på grund af frygt for magt og gudsdyrkelse.
Den
første nedskrevet beretning om bogbrædning blev foretaget i år 213
f.v.t. under kejser Shi Huang den første kejser af Kina. Den kongfusianske
tankegang og litteratur var i direkte modstrid med Qin styret og
en af kejserens rådgiver Li Xu, beordrede at alle bøger der
ikke var bøger om Qin love skulle brænde.
Terrakotta hæren
Kinesiske arkæologer har nu arbejdet i 25 år med at
afdække kejser Qin Shi huangs grav. Historiebøgerne
taler om fem indbrud i graven, hvorfra de fleste skatte skulle være
fjernet allerede år 206 f.Kr. Men de kinesiske arkæologer
mener, at hele den underjordiske del af mausoleet er intakt, og
at det efter 2200 år stadig er ] velbevaret.
Begravelsesområdet spreder sig over 225 km², mens selve
Qin-kejserens mausoleum er på 8 km². Mausoleet er opdelt
i en »Ydre By« omgivet af en 6.210 m lang mur og en
»Indre By« omgivet af en 3.840 m lang mur. Den 46 m
høje gravhøj er det eneste synlige over jorden, og
den står i den sydligste del af den »Indre By«.
Foreløbig har man gravet over 50.000 kulturgenstande op af
en ganske lille del af mausoleet. Hvad kan de næste 50 års
udgravninger ikke afsløre?
Standarder
Mønt, mål, vægt, skrift og love blev standardiseret,
De samme streng straffe kom til at gælde i hele riget.
I sine første år som kejser tilbragte Shi Huangdi megen
tid med omfattende rejser rundt i landet. Han indså, at hvis
han skulle holde sammen på det vældige rige, det nu
var blevet til, var det nødvendig at forbedre samfærdselssysstemet.
Et rigt forgrenet vejnet kom efterhånden til forbinde landet
med hovedstaden Xianyang, og alle rigets vogne blev udstyret med
hjulaksler af samme længde. |
|