| |
| Årstal |
Periode / Begivenhed |
Tekst |
2205 - 221 f.Kr.
|
Historiske Kejsere
|
Styreformen i denne periode er en feudal styreform, med himlen (Tian) som øverste guddom.
Himlens mandat gives til kongen med titel af Himlens søn.
Storklaners oprindelsesmyter udvikles. Arkæologiske fund og skriftlige kilder, dokumenter den historiske tidsalder.
De oldkinesiske klassikere: Dokumenternes bog (Shu Jing) Sangenes bog ( Shi Jing) Ritualsamlingen (Li Ji) og Forvandlingernes bog Yi Jing (I Ching) Det er fra disse kilder at de grundlæggende metafysiske begreber udvikles: dao, ying & yang, qi, de fem aktive elementer. |
2205 -- 1767 f.Kr.
|
Historiske Kejsere
Xia (Hsia) Dynastiet
|
Det første egentlige dynasti i Kina, hvor tronfølgen var arvelig indenfor den kongelige slægt.
Et dynasti er en slægt, som hersker, ikke blot i en landsby, men over et større territorium.
Det gør Xia-dynastiet også, men sammenlignet med de sennere er dets magtområde af beskeden omfang. Tidsmæssigt strækker Xia dynastiet sig over 14 generationer/17 konger fra år 2005--1767 f.v.t.
Under Xia-styrets sidste tid ligger det i strid med forskellige folk øst for dets område.
Det tærer på resourcerne, nederlag bliver hyppige, og omkring 1600 f.Kr besejres Xia-riget endeligt af Shang-folket, hvis leder stifter et nyt herskerhus - Shang-dynastiet. |
1766 --1122 f.Kr.
|
Historiske Kejsere
Shang & Yin Dynastiet
|
Det oldkinesiske dynasti
Denne periode har fået betegnelsen ”old-kinesisk”, fordi det er her, at de ældste ler-, ben-, og bronzeting som arkæologer har funder er dateret tilbage til.
Man har før ment at Shang dynastiet hørte til sagntiden, men de arkæologiske fund har vist at egnene omkring ”Den Gule Flod” i denne periode har været hersket af mægtige fyrster, krigsherrer og ypperstepræster.
Ifølge ”Historiens Bog” (Shu Ching) var grundlæggeren af Shang dynastiet og dynastiets første kejser Cheng Tang, der var fyrste i den lille stat Shang, hvorfra dynastiet tog sit navn, indtil 1401 f.Kr. hvorefter det benævnes Yin.
Dynastiets sidste kejser var den tyraniske Chou Hsin, der ved misrøgt og grusomhed bragte dynastiet til fald ved at begå selvmord i året 1122 f.Kr. |
1200 -- 256 f.Kr.
|
Historiske Kejsere
Zhou Dynastierne
|
Introducerede et af de længst varende begreber i det kinesiske statssamfund, Himlens Mandat.
Under denne opfattelse tildeler Himlen autoritet til en stærk og klog hersker og ophæver dette mandat for den herskere der fejler.
Tabet af Himlens mandat bliver bebudet ved, at der opstår naturkatastrofer, såsom oversvømmelser, jordskælv, hungersnød eller tørke.
Ved Zhou-dynastiet stiftelse udvides riget kraftigt, men mangel på kommunikation, praktiske betalingsmidler, samt det at Zhou-folket kun er en minoritet, gør det umuligt at beherske et så omfattende område. Derfor må rigsherskeren nu uddelegere noget af sin magt til lokale stedfortrædere.
Feudal-tiden er indtrådt. Feudalismen i Kina, som varer Zhou-æraen ud, er næsten identisk med Europas middelalder-lensvæsen to årtusinder senere.
Indenfor sit domæne har den lokale fyrste uindskrænket magt, og kan desuden få hjælp fra de kongelige hærstyrker hvis nødvendigt.
Til gengæld skal han lade kongen tilflyde en del af sit lens indtægter, samt bistå ham i krig.
Kongen og lensfyrsterne er ofte knyttet sammen med familiebånd. Kulturelt får skiftet fra Shang til Chou ingen betydning.
Adelen lever fortsat i byerne og af bønderne. Flerkoneri er udbredt.
Byggeteknikken er, modsat megen anden kunst, ikke højtstående. Hverken hos adelen eller bønderne, som lever i et-rums-lerhytter. |
|
