|
|
| Kinesiske sagn og myter |
Den
kinesiske civilisation blev skabt, ifølge mytologien,
af Pangu, universets første levende væsen
I tidernes begyndelse var alt kaos. Verden var formet
som et æg, som indeholdt Yin og Yang. Dette er de
to modsatte kræfter, som hele universet er formet
af. Da Yin og Yang havde kæmpet længe nok, sprængtes
ægget. Det tunge sank ned og blev til jorden, mens
det lette steg til vejrs og blev til himlen. Det første
levende væsen hed Pangu og stod mellem himmel og jord.
Til sidst blev han så træt af at holde himmel
og jord fra hinanden, at han døde. Fra hans krop
blev landene og menneskene skabt.
Herefter fulgte et utal af guder og sagn kejsere, der repræsenterede
forskellige aspekter af naturen og dens forsøg på
at forklare universets mysterier på en for mennesker
forståelig måde.
De første kinesere menes at være et normade
stammefolk omring den nuværende Henan provins i det
nordøstilige Kina.
Sagn og myter fortæller, at den første
hersker var Fu Xi (Tai Hao): 2953 f.v.t.
De første tidsbestemte men sagnhistoriske kejsere skulle
ifølge overleveringer have regeret fra 2852 f.v.t. og frem
til Shang dynastiet i 1766 f.v.t. hvor
arkæologiske fund, med inskriptioner har bevidnet den historiske
tidsalder.
|
SAN-HUANG
De tre guddommelige herskere
Fu-Xi
Shen-Nong
Yen
Ti |
WU-DI
De fem sagn kejsere
Huang Di
Shao Hao
Zhuan-Xu
Di-Ku
Yao Di
Shun Di |
Historiske
Kejsere
Xia
Shang
Zhou
Forår og efterår perioden
Stridende stater periode |
| |
| SAN-HUANG:
De tre guddommelige herskere |
Fu
Xi 2853-2738 f.v.t
Fu Xi (også kaldet: Fuxi, Fu Hsi, Fu Xi Shi, Fu Shi)
var den første af de tre såkaldte guddommelige
hersker. Mest kendt er han for at være ophavsmand til
de linære tegn, der senere udmøntede sig i de
otte trigrammer (Pagua) og beskrives i en af Kinas mest berømte
bøger nemlig visdomsbogen I Ching. Men den guddommelige
hersker Fu Xi tilskrives også andre ting, såsom
at lære folket at jage, benytte fiskenet, avle silkeorme,
og tæmme vilde dyr. Fu Xi stod bagved en lov, der opdelte
alle kinesere under 100 familienavne og forbød folk
med samme familienavn at gifte sig med hinanden. |
Shen-Nong 2852 2737 f.v.t.
Den guddommelige hersker af planter, landbrug og urtemedicin.
Måske mere en fiktiv figur fra den kinesiske mytologi
end en historisk figur. Shen Nong var den der opfandt træploven,
hvorved man kunne dyrke landbrug. Han var også den der
opdagede teens og urtemedicinens virkning, ved at prøve
hundredvis af urter, var han i stand til at beskrive virkningen
af de forskellige urter. Nogle af urterne var giftige, hvor
han så drak te som modgift.
Han anses for at vær gud for vinden og beskytter af
lægestanden. |
 |
Yen
Ti 2737 – 2697 f.v.t. (også kaldt: Sui-Ren-Shi, Yen-Di, Yen-Ti)
Den sidste af de tre guddomelige kejsere. Han menesket hvordan,
de ved hjælp af ild kunne tilberede maden.
|
WU-DI De fem sagnkejsere, 2697-2205
f.v.t.
Efterfulgte de tre guddommelige kejsere. Historikere har ikke
kunne opnå enighed om hvem de fem legendariske sagnkejsere
egentlig var. Nogle kilder hævder det var Huang Di,
Shao Hao, Zhuan Xu, Di Yao og Di Shun. Mens andre kilder hævder
det var Shao Hao, Zhuan Xu, Gao Di, Di Yao og Di Shun. |
Huang Di 2697 - 2597 f.v.t.
der også kaldes Den Gule Kejser.Indførte lansbrugsredskaber
omtrent, som dem der har været i brug indtil vores århundrede. Huang Ti tilskrives også et af verdens ældste klassiske
værker om medicin Huang Di Nei Jing "Den Gule Kejsers
Klassiker Om Indre Medicin" der beskriver brugen af lægeurter
og akupunktur. |
 |
Shao
Hao 2597-2513 f.v.t.
Shao Hao (Jin Tian Shi) indførte bestemte tider for
religiøse ceremonier, byggede observatorium, ansatte
astronomer, som skulle tyde solens, månens og stjernernes
baner. Han byggede sit kongerige ved Qian Yang og gjorde byen
Qiu Fu til hovedstad. Han lærte folket at bygge paladser
og templer og at skrive med fuglefod-skrift, der var inspireret
af fugle- og dyrefodspor. |
Zhuan-Xu 2513 - 2435 f.v.t.
Zhuan Xu (Zhuan Xi, Gao Yang Shi). Sønnesøn
af den gule kejser og søn af Chang Yi. Hjalp Shao Hao
og fik til gengæld herfor tildelt området Gao
Yang, hvor han etablerede sit kongedømme og gjorde
byen Diqiu til hovedstad |
Di
Ku (Ti Gu, Gao Xin Shi) 2435-2365 f.v.t.
Var havede oldebar af Huang Di. Hjalp Zhuan Xu til gengæld
herfor fik han i en alder af 15 år, tildelt området
Xin. Efter han var blevet konge, kom hans kongedømme
til at blive kendt under navnet Gao Xin Shi, hvor han gjorde
Hao (Henan provins) til hovedstad. |
Yao
Di 2357-2255 f.v.t.
Yao Di (Yao Tang) var Di Ku´s anden søn. Han
blev tildelt området Tao og senere området Tang.
Han blev født i Yi og gjorde byen Qi til sin hovedstad.
Alle disse oplysninger er i og for sig ganske overflødige,
men de kan måske bidrage lidt til forklaring på
hvor de forskellige konger blev kaldt så mange forskellige
navne. Efter navn på deres fødeby, deres landområder,
deres hovedstand etc. Yao Di var øjensynelig en god
konge, klog og med stor medfølelse for sit folk. |
Shun
Di 2255 - 2205 f.v.t.
Shun Di (der også blev kaldt for Yu Shu og Yao Shun). Efter
Yao Di´s død overtog Shun Di kongedømmet.
Shun Di var lige som sin forgænger en god og vellidt
konge, der især nød bøndernes gunst. Han
søgte at forbedre floderne løb, for at ndgå
oversvømmelser,forbedrede kalenderen og standardiserede
vægt og længde målene. Et sofistikeret uddannelsessystem
eksisterede i Shuns regeringstid. Sung døde på
en rejse ude i vildmarken, efter 18 år på tronen
og da ingen af hans sønner blev anset værdige
som efterfølgere, blev Da Yu udnævnt som hersker. |
Historiske
Kejsere 2205 - 221 f.v.t.
Styreformen er en feudal styreform, med himlen (Tian) som
øverste guddom. Himlens mandat gives til kongen med titel
af Himlens søn. Storklaners oprindelsesmyter udvikles. Arkæologiske
fund og skriftlige kilder, dokumenter den
historiske tidsalder. De oldkinesiske klassikere: Dokumenternes bog (Shu Jing) Sangenes
bog ( Shi Jing) Ritualsamlingen (Li Ji) og Forvandlingernes
bog Yi Jing (I Ching) Det er fra disse kilder at de grundlæggende
metafysiske begreber udvikles: dao, ying & yang, qi, de
fem aktive elementer. |
Xia (Hsia)
Dynastiet 2205 1767 f.v.t. 
Det første egentlige dynasti i Kina, hvor tronfølgen
var arvelig indenfor den kongelige slægt. Et dynasti
er en slægt, som hersker, ikke blot i en landsby, men
over et større territorium. Det gør Xia-dynastiet
også, men sammenlignet med de sennere er dets magtområde
af beskeden omfang. Tidsmæssigt strækker Xia dynastiet
sig over 14 generationer/17 konger fra år 2005-1767
f.v.t. Under Xia-styrets sidste tid ligger det i strid med
forskellige folk øst for dets område.Det tærer
på resourcerne, nederlag bliver hyppige, og omkring
1600 fvt besejres Xia-riget endeligt af Shang-folket, hvis
leder stifter et nyt herskerhus - Shang-dynastiet. |
Shang & Yin Dynastiet ca. 1766 -1122
f.v.t.
Det oldkinesiske dynasti
Denne periode har fået betegnelsen ”oldkinesisk”, fordi det
er her, at de ældste ler-, ben-, og bronzeting som arkæologer
har funder er dateret tilbage til. Man har før ment at Shang
dynastiet hørte til sagntiden, men de arkæologiske fund har
vist at egnene omkring ”Den Gule Flod” i denne periode har
været hersket af mægtige fyrster, krigsherrer og ypperstepræster.
Ifølge ”Historiens Bog” (Shu Ching) var grundlæggeren af Shang
dynastiet og dynastiets første kejser Cheng Tang, der
var fyrste i den lille stat Shang, hvorfra dynastiet tog sit
navn, indtil 1401 f.v.t. hvorefter det benævnes Yin. Dynastiets
sidste kejser var den tyraniske Chou Hsin, der ved misrøgt
og grusomhed bragte dynastiet til fald ved at begå selvmord
i året 1122 f.v.t. |
 |
Zhou Dynastierne 1200
- 256 f.v.t. 
Introducerede
et af de længst varende begreber i det kinesiske statssamfund, Himlens Mandat. Under denne opfattelse
tildeler Himlen autoritet til en stærk og klog hersker
og ophæver dette mandat for den herskere der fejler.
Tabet af Himlens mandat bliver bebudet ved, at der opstår
naturkatastrofer, såsom oversvømmelser, jordskælv,
hungersnød eller tørke.
Ved Zhou-dynastiet stiftelse udvides riget kraftigt, men mangel
på kommunikation, praktiske betalingsmidler, samt det
at Zhou-folket kun er en minoritet, gør det umuligt
at beherske et så omfattende område. Derfor må
rigsherskeren nu uddelegere noget af sin magt til lokale stedfortrædere.
Feudal-tiden er indtrådt. Feudalismen i Kina, som varer
Zhou-æraen ud, er næsten identisk med Europas
middelalder-lensvæsen to årtusinder senere: Indenfor
sit domæne har den lokale fyrste uindskrænket
magt, og kan desuden få hjælp fra de kongelige
hærstyrker hvis nødvendigt. Til gengæld
skal han lade kongen tilflyde en del af sit lens indtægter,
samt bistå ham i krig. Kongen og lensfyrsterne er ofte
knyttet sammen med familiebånd. Kulturelt får
skiftet fra Shang til Chou ingen betydning. Adelen lever fortsat
i byerne og af bønderne. Flerkoneri er udbredt. Byggeteknikken
er, modsat megen anden kunst, ikke højtstående.
Hverken hos adelen eller bønderne, som lever i et-rums-lerhytter. |
Vestlige
Zhou (Chou) 1122-770 f.v.t.  |
Østlige
Zhou (Chou) 770-207 f.v.t. 
I løbet af 800-tallet f.v.t. begynder forholdet mellem
konge og fyrster at ændre sig. Kongens centralregering
svækkes af voksende koruption og rivalisering mellem
ministerne. Fyrsterne bliver dristigere. Kan det betale sig,
angribes nabolenene. Til sidst er kongens magt rent nominel,
og mod slutningen af 800-tallet består Zhou-riget i
realiteten af ca. 150 selvstændige delstater. Det ellers
så stabile feudalsystem er i opløsning.
|
Forår
og efterår perioden (770-476 f.v.t.) 
Krigene fortsætter, staterne angriber hinanden, de
store opsluger de mindre, og omkring år 450 f.v.t.
er antallet af stater nede på 20.
|
Stridende
stater periode (475-221 f.v.t.)  
250 års hensynsløs kamp mellem de resterende
20 stater. Som tiden går tager kampene til, og tilsidst
er der reelt kun tre stater tilbage: Chu i syd, Qin i vest
og Qi i øst. Lederne af disse har fælles slutmål:
At nedkæmpe alle modstanderne og blive øverste
hersker. Deling af magten er utænkeligt. Krigsførelsen
bliver brutal. Hvor den i Zhou-tidens tidligere faser bar
præg af ridderlige opgør, gælder det
nu om at nedslagte fjenden i så stort tal som muligt.
Soldaterne er tvangsudskrevne selvejerbønder, og
infanteri-styrkerne når ofte op på flere hundrede
tusinde. Våbenene er hellebarder, sværd og spyd.
Også armbrøsten opfindes. I lang tid ser Chu
ud til at vinde, men til slut opnår Qin en afgørende
magttilvækst og besejrer på en række felttog
samtlige modstandere år 221 f.v.t. Qin-lederen udråber
sig selv til kejser, og dermed skabes kejserriget Qin. |
|
|