Kinesisk arkitektur

Kina, der er et af de ældste lande i verden, har en historie på mere end 5.000 år.
 Når vi taler om de kinesiske arkitektoniske resultater tænker vi sædvanligvis på de skelsættende bygninger som Den Kinesiske Mur, Den Forbudte By og Himlens Tempel.
Som vi ser det i dag repræsenterer disse bygningsværker essensen af traditionel kinesisk arkitektur.
 Men det skal bemærkes, at andre gamle bygningsværker kan findes i det enorme land Kina og de regionale områder har benyttet sig af de naturlige materialer der fandtes i området, for at kunne tilpasse konstruktion og indretning de krav som klimaet i området satte.
  For blot at nævne nogle: byer i klassisk skønhed, opførelse af palads komplekser, storslåede grave og mausoleer, ærefrygtindgydende templer og altre, haver, der har en harmoni af naturlige og kunstige skønhed, og boliger med en både smuk og primitiv enkelhed.
  Af de mange arkitektoniske kunstretninger der findes i verden, er de kinesiske arkitektoniske kunstretninger en linje for sig selv.
  Træsøjler er det grundlæggende element i den gamle kinesiske bygningsstruktur, lige fra en simpel beboelsesbygning til storslået paladshaller eller mausoleer, blev for det meste bygget med træ.
Processen med at bygningen var stort set den samme. Det første skridt var at opføre nogle træsøjler på fundamentet. Så blev træbjælker forbundet på søjlerne, der sammen med åse, de vandrette langsgående bærende tagbjælker, danner rammen af taget.
  Det sidste skridt var at lægge fliser på rammen af taget.
Vægge af mursten eller stampet jord blev bygget på samme tid, rundt om søjlerne.
Det skal bemærkes, at det er de opretstående søjler, ikke væggene, der støtter bygningen, hvorfor det gamle ordsprog, "vægge kan bryde sammen, huse - aldrig."

Pavilloner

Et almindeligt syn i de kinesiske haver og parker er, den kinesiske pavillon (ting på kinesisk), der normalt er bygget af enten af træ ,sten eller bambus, og kan være i et eller flere etager – de kan være firkantet, trekantet, sekskantet, eller ottekantet, de kan være formet som en blomst, en vifte og meget mere. Men alle pavilloner har tilfælles at de har søjler til at støtte taget, og ingen vægge. Pavilloner har til formål at give skygge og hvile i haverne eller parkerne, men på naturskønne steder, blev pavilloner ofte bygget på skråninger hvor der var et naturskønt panorama udsigt og hyppigt med udsigt til en sø, der kunne skabe spændende billeder i vandet. Her kunne kunstnere få inspirationer til malerier og digte. Pavilloner tjente forskellige formål. I vejkanten pavillon kaldes liangting (køling kiosk) at give trætte vejfarende med et sted for et hvil og beskyttelse fra solen. En "stentavle pavillon" giver beskyttelse til en stentavle hvor der er indgraveret skildring af en vigtig begivenhed. Pavilloner kan også stå på nogle broer eller over vand-brønde. I sidstnævnte tilfælde er et kvistvinduer byggetind for at få solen til at afgive sine stråler ned i brønden,da man troede, at vand der var uberørt af solen ville forårsage sygdomme. Indimellem finder man to pavilloner der står side om side som tvillinger.