Kina portal

KINA-PORTAL.DK
Indgangsportal til kinesisk samfund, historie, kultur og meget mere

"Den kinesiske Sidney-opera "

Utzons kinesiske inspiration
Den danske arkitekt Jørn Utzon hentede inspiration bl.a. fra kinesisk arkitektur, da han lavede vinderprojektet i konkurrencen om et operahus i Sydney.

Af Henrik Strube

Den danske arkitekt J ørn Utzon (f. 1918) er kendt verden over som manden bag Sydneys vartegn – Operahuset.
Men knap så kendt er det, at en af de inspirationskilder der ligger til grund for Utzons arkitektur, er den kinesiske arkitekturhistorie.

I den kinesiske byggekunst tilstræbes det, at der skabes en harmoni gennem opstillinger af modsætninger, ligesom i Ying og Yang filosofien, med mand overfor kvinde, lys overfor mørke, himmel overfor jord og tyngde overfor lethed. De kinesiske bygmestre har i årtusinder arbejdet ud fra denne harmonibestræbelse ved, at sætte tunge, ubrudte mure eller kraftige sokler og podier overfor lette konstruktioner med yndefulde svungne tage.

Jørn Utzon har hentet inspiration i den kinesiske arkitektur, og formået at omsætte og videreudvikle denne inspiration i hans arkitektur.
For eksempel er impulser fra Den Forbudte By i Beijing, brugt til Operahuset i Sydney. Godt nok har selve operahuset, ingen kinesiske enheder eller detaljer, men har alene dispositioner som er hentet i den kinesiske bygningskunst. Man ser således, at den tredelte terrasse bastion på Sydneys havnefront, der bærer operabygningens verdensberømte skaller, er beklædt med glaserede keramikfliser. Dette svarer til Den Forbudte Bys tre marmorestrader, hvorfra de kejserlige haller med svungne tage beklædt med glaseret teglsten, rejser sig.

Utzons arbejde har aldrig tidligere blevet præsenteret i sin helhed på en udstilling, men frem til sommeren 2004, havde kunstmuseet Louisiana i Humlebæk en stor retrospektiv udstilling, der hed JØRN UTZON – ARKITEKTENS UNIVERS, der fokuserer på Utzons tidligere værker og hans inspirationskilder.

I sin studietid på Akademiet i henholdsvis København og Stokholm, fandt Utzon inspirationskilder til sin arkitektur, bl.a. fra den svenske kunsthistoriker Oswald Siréns bog ”Kinas Konst under Tre Årtusenden”, samt fra den danske arkitekt og missionær Johannes Prip-Møller, der blandt andet har skrevet bogen ”Chinese Buddhist Monasteries”. På Akademiet havde Utzon tillige mulighed for at studere eksemplarer af værket Yingzao Fashi, som er kinesiske bygningsmanualer, der kan føres længere tilbage end Handynastiet (år 260 før vor tidsalder). Jørn Utzon er den danske arkitekt i efterkrigstiden, der nok bedst har forstået essensen af kinesisk bygningskunst og tillige evnet, at overføre den til sin egen personlige arkitektur.

I 1957, da Utzon havde vundet konkurrencen i Sydney og var på vej hjem fra Australien, besøgte han Kina og Japan hvor han oplevede, at den kinesiske arkitektur er endnu mere indtagene end han havde forestillet sig i sin ungdom, da han studerede Siréns og Prip-Møllers værker. I perioden 1963-66 hvor Utzon var bosat i Australien, besøgte han flere gange Japan og Kina. Under et af disse besøg, finder Utzon yderligere inspiration til byggeriet i Sydney. Utzon brugte meget tid på at finde frem til den perfekte flise, der skulle anvendes udvendig på hele operahuset. Og i Kina finder Utzon et keramik brudstykke, der netop har den farve og kvalitet han var på udkig efter. Ud fra dette brudstykke designer Utzon så en prototype, der bliver kendt som "Sydney flisen” og som blev produceret af Höganäs i Sverige.

I Kina er det arkitekturen, der retter sig efter naturens former, og ikke naturen der skæres til efter arkitektoniske principper. Bygningsværker, pavilloner, verandaer vokser op af jorden eller af vandet, overskygges af træerne, bøjer sig efter de bugtede strandbreds linier, og de svungne taglinier er ligeledes i harmoni med træernes grene. Også Jørn Utzon har hentet impulser fra naturens mangfoldighed i et samspil mellem det enestående og det ordinære. Studier af naturens organiske former (f.eks. valnøddens foldede struktur som inspiration til en tagudformning), indsigt i lysets virkning ved at forvandle det fra direkte til indirekte lyssætning og en åbenhed overfor internationale og etniske udtryk, er bare nogle af de komponenter der indgår i Utzons måde at gribe arbejder an på.

Billede tekst
Operahusets opbyggede plateau i flere afsatser blev, som Tronhallen på de tre terrasser i Den Forbudte By, et afgørende element i Uzons monumnetal byggeri. Det kraftfulde terrassefundament skabte en forbindelse til jorden og var samtidig basen, der gjorde bygningerne lette.