KINA-PORTAL.DK
Indgangsportal til kinesisk samfund, historie, kultur og meget mere

Kina portal
Loading
Dragebådsfest
Den kinesiske dragebådsfest -Duan Wu

Dragebådsfesten     duān wǔ jié - 端午节

Dragebådsfesten falder:

År Dato
2014 2. Juni
2015 20. Juni
2016 9. Juni
2017 30. Maj

 

På den femte dag i den femten månemåned (efter månekalenderen - som regel i maj/juni) fejres DRAGEBÅDSFESTEN i en række kinesiske byer, med dragebåds sejlads og rispakker. Dragebådsfesten er den tredje største festival i den kinesiske kalender, efter Forårsfesten (nytår) og Månefesten i efteråret. Og ligesom de to andre traditionelle fester, spiller maden en vigtig og symbolsk rolle i festlighederne. dragebÃ¥d

Dragebådsfesten har sit udspring tilbage i De Stridende Staters periode for ca. 2300 år siden.
Denne spektakulære fest med en flåde af lange slanke fartøjer udsmykket med bl.a. vimpler, dragehoved og dragehale, drives frem af roere, der to og to sidder ved siden af hinanden, og bevæger deres padler i fuld kraft i takt til slagene på den store pauke (tromme) der betjenes af en mand med to trækøller. Han har til opgave at holde ro-takten i en stabil rytme, og en styrmand i båden har til opgave at holde kursen med en lang styreåre og opildner roerne med kraftige råb.

I Hongkong har dragebåds sejladsen har udviklet sig til en international begivenhed og har bredt sig til hele verden, hvor der afholdes løb på forskellige datoer.

Der er flere legender omkring oprindelsen af dragebådsfesten, der også kaldes "Festen for Dobbelt Fem."  I oldtidens Kina, var sommeren varm, fugtig og derfor en tid med pestilens og sygdom. Traditionelt har den femte måne måned været forbundet med fare, da Yin og Yang kræfterne her er ude af balance og sygdomme florerede. De onde dæmoner skulle bekæmpes gennem forskellige ceremonier. En anden legende er, at dragebådsfesten var en hyldest til Vandgudinden, således at landmændene ville få regn til deres afgrøder, og der kom masser af fisk til fiskerne. Qu Yuan


Men den mest populære historie drejer sig om en af Kinas mest berømte poeter og embedsmænd Qu Yuan, der styrtede sig i floden Mi-Lo og lod sig drukne i protest imod den om sig gribende korruption, der var i Kina på denne tid. De lokale fiskere, som var blandt hans tro tilhængere i kampen mod korruptionen, blev forfærdede og skyndte sig i bådene for at redde ham.
Under roningen slog de på trommer og plaskede i vandet for at skræmme fisk og onde onder væk, der måske ville angribe den druknede digter. Det lykkedes dem dog ikke at redde ham, og de glemte ham aldrig. Til minde om hans dødsdag kaster fiskerne hvert år på den 5. dag i den 5. måned ris i Mi-Lo floden for at fodre hans ånd. Desuden afholder de dragebåds-kaproning. Denne mindedag er senere blevet til en kinesisk folkefestdag, der har bredt sig ud over hele Asien, Canada, USA, Australien og Europa.

Legenden om Qu Yuan-  Kinesisk: qū yuán 屈原

Qu Yuan var minister for lov og orden i konge staten Chu i det sydlige Kina. Det var under den periode i Kinas historie der kaldes ”de stridende staters periode” (481 - 221 f.Kr.), hvor de store og mere magtfulde stater forsøgte at konsolidere deres magt, ved at nedkæmpe og erobre de andre stater, for derved at blive øverste hersker. Qu Yuan
Den stærkeste af disse stater var Qin i nord, hvor kongen var fast besluttet på at ville erobre og kontrollere staten Chu.
Qin kongen havde givet kongen af Chu en fredsaftale som han skulle underskrive, men som han dog ikke selv havde til hensigt at holde. Chu kongens minister Qu Yuan, rådede kongen til ikke at underskrive traktaten. Qu Yuan der var en forkæmper for politisk loyalitet og sandhed, var ivrig efter at bevare Chu statens magt, han var også fortaler for en politisk alliance med de andre kongeriger mod et overherredømme fra Qin staten.
Men Qu Yuan, der havde fået en større politisk magt i regeringen, var blevet bagtalt overfor kongen af nogle korrupte og jaloux ministre. Hvilket medførte at kongen følte sig truet af truet af Qu Yuan's position. Så ikke alene underskrev kongen traktaten med Qin kongen, han forviste også Qu Yuan til et afsidesliggende område i Hunan-provinsen.

Det var her, mens han var i eksil, at Qu Yuan rejste rundt og indsamlede legender, omskrev folkesange og skrev noget af det største poesi i kinesisk litteratur, hvor han udtrykte sin kærlighed til sit fædreland og sin store bekymring for landets fremtid. Ifølge legenden bragte denne angst for landets fremtid, hans helbred i fare og han fik en stadig større depression. I denne periode tog han ofte tog på vandreture i omegnen og specielt til en brønd, hvor brøndens vand reflekterede en tynd, mager og forhutlet person, og funderede over den skæbne som var tilgået ham selv og hans land.  Ifølge legende blev denne brønd kendt som ”refleksionens brønd”. Den dag i dag findes der på en bjergskråning i Zigui i Hubei provinsen en brønd, der anses for at være den oprindelige brønd fra det tidspunkt.

I år 278 f.Kr. blev hovedstaden Ying i Chu staten, erobret af general Bai Qi fra Qin staten.  Da Qu Yuan hørte nyheden om Chu's nederlag, mistede Qu Yuan viljen til at leve.  Han skrev et langt sørgedigt om hovedstaden Yin der hedder ”Yin's endeligt” hvorefter han gik ud i floden Mi Luo medbringende en stor sten, for at begå et rituelt selvmord, i protest mod tidens korruption.
Dragebåd
Legenden fortæller at landsbyboere sprang i deres både medbringende dumblings ud til midten af floden og i et desperat forsøgte at redde Qu Yuan, men det var forgæves. For at holde fisk og onde ånder væk fra Qu Yuan krop, slog de på trommer og slog i vandet med deres padler så vandet sprøjtede op. De kastede ris i vandet for at distrahere fisk og onde ånder væk fra Qu Yuans krop. Rispakke

Men senere på natten viste Qu Yuans ånd sig for hans venner og fortalte dem, at han døde på grund af floddragen. Han sagde til sine venner at de skulle pakke deres ris ind i trekantet silke pakker for at værge sig mod dragen.
Disse rispakker blev kendt som
zòng zǐ, 粽子, som nu er nu pakket ind i bambus blade i stedet for silke.