Kinesisk nytår:
Ifølge legenden stammer den kinesiske månekalender tilbage til år 2637 f.Kr. da den legendariske "Gule Kejser", Huang Ti introducerede den første astrologiske cyklus. Månekalenderen er således baseret på Månens Cyklus, således at den første dag i en måned altid falder sammen med nymåne og den midterste dag altid indtraf ved fuldmåne. Hver måned kom på denne måde til at indeholde 29 eller 30 dage, og da et år består af tolv af disse måne måneder, blev året en halv snes dage kortere end Jordens kredsløb omkring solen., man indskød derfor hvert andet eller tredje år en ekstra måned for at udligne det årlige underskud af dage. Månekalenderen blev officiel indført i år 104 f.Kr. og var gældende frem til 1912, hvor den vestlige tidsregning officielt blev indført.

Det kinesiske nytår - Forårsfesten
Den traditionelle kinesiske kalender hedder YinYangLi, der betyder måne-sol-kalender og er baseret på både månens og solens konstellation Siden 1912 har kineserne faktisk fejret to årsskifte. Den 31. december, kalder og fejre kineserne nytåret ligesom os, og det er da også statsadministrationens officielle kalender.
Ifølge den traditionelle kinesiske kalender, fejre kineserne forårsfesten mellem den 21. januar og den 21.februar. Forårsfesten, som af vestlige lande bliver kaldt for Det Kinesiske Nytår.

Forårsfesten begynder altid ved 2. nymåne efter Vintersolhverv (den 21. dec.), og vil derfor falde i perioden mellem den 21. januar og den 21. februar. Som en tommelfingerregel kan man også beregne, at det kinesiske nytår, vil falde når nymånen er tættest på Li Chun (Forårets start), den første årstid i Jie Qi kalenderen. Derfor kalder kineserne fejringen af nytåret for Forårsfesten. Hvor foråret i den vestlige astronomi starter ved Forårsjævndøgn den 21. marts, begynder det kinesiske forår, således midtvejs mellem Vintersolhverv og Forårsjævndøgn.

Dyrenavne
Hvordan dyrenavnene er kommet ind i den astrologiske almanak, står hen i det uvisse, men de mange kinesiske legender, folkeeventyr og overleveringer tyder på, at det er i forbindelse med indførelsen af Buddhismen i Kina i løbet af det første årtusinde e.Kr. En af de første optegnelser, hvor der er nævnt et dyreår findes i historien under begyndelsen af Tang dynastiet (618-906) hvor Buddhismen i Kina kulminerede. Men brugen af dyrenavne blev først rigtig folkelig under Yuan dynastiet (1280-1368)En legende fortæller, hvordan de forskellige år fik hvert sit dyrenavn. Ifølge fortællingen tilkaldte Buddha alle Jordens dyr til en konkurrence. Konkurrencen bestod i at svømme over den himmelske flod, men der viste sig kun tolv dyr og efter Buddhas startskud, kastede de sig i floden for at komme over.
Oksen svømmede og svømmede og lå hele tiden i spidsen. Men da den skulle til at stige i land på den anden side, hoppede den listige Rotte i land først for den havde hele tiden siddet på ryggen af Oksen. Derfor blev Rotten nummer ét i den kinesiske dyrekreds, den ihærdige Okse blev nr. to, og derefter fulgte den modige Tiger som nr. tre, den stilfærdige Hare blev nr. fire, den stærke Drage blev nr. fem, den kloge Slange blev nr. seks, den elegante Hest nr. syv, den kunstneriske Ged nr. otte, den intelligente Abe nr. ni, den farverige Hane nr. ti, den trofaste Hund nr. elleve og til sidst den sindige og heldige Gris som nr. tolv.
En anden legende fortæller, at Buddha sammenkaldte alle Jordens dyr til at møde ham for at tage afsked med ham før hans opstigning fra Jorden. Der kom kun 12 dyr, og som belønning til disse dyr, opkaldte han hver af årene efter dyrene, i den rækkefølge de ankom.

Disse dyreår danner derfor en cyklus på tolv år hvor f.eks.:
Årets første dag i året er:
År dato dyr
1996 19/02 Rottens år
1997 07/02 Oksens år
1998 28/01 Tigerens år
1999 16/02 Harens år
2000 05/02 Dragens år
2001 24/01 Slangens år
2002 12/02 Hestens år
2003 01/02 Gedens år
2004 22/01 Abens år
2005 09/02 Hanens år
2006 29/01 Hundens år
2007 18/02 Grisens år
For yderligere år klik her

I forbindelse med kinesisk horoskop er det udover året også vigtig at kende fødselstidspunktet således er:

Kl. 23:00-01:00 Rottens timer
Kl. 01:00-03:00 Oksens timer
Kl. 03:00-05:00 Tigerens timer
Kl. 05:00-07:00 Harens timer
Kl. 07:00-09:00 Dragens timer
Kl. 08:00-11:00 Slangens timer
Kl. 11:00-13:00 Hestens timer
Kl. 13:00-15:00 Gedens timer
Kl. 15:00-17:00 Abens timer
Kl. 17:00-19:00 Hanens timer
Kl. 19:00-21:00 Hundens timer
Kl. 21:00-23:00 Grisens timer.