Kinesisk nytår er præget af traditioner, ritualer og overtro. Det er den vigtigste festival i verdens folkerigeste nation - og i alle andre lande med store kinesiske befolkningsgrupper.

Små røde pakker
Første dag i det nye år bruges, ifølge gamle skikke, på at besøge familie, venner og naboer for at aflevere små gaver. Typisk er det små skåle med frugt, der udveksles, men til børn og ugifte giver man små røde pakker med penge. Målet er at lægge gammelt nag bag sig og starte på en frisk i det nye år. Af andre ritualer gælder, at man hverken må feje, støvsuge eller vaske håret. Man skulle jo nødig vaske det nye års lykkebringende ånder ud med badevandet.

Rig gris eller lykkelig and
Men mellem de mange ritualer er der naturligvis også plads til fest og farver. Nytåret er kinesernes vigtigste festival og fejres med mad, drikke, dragedans og trommemusik, der strækker sig over flere dage. Maden er symbolsk, så hvad der serveres på tallerken, er langt fra ligegyldigt eller supermarkedets slagtilbud. Er der svinekød på menuen, er det med håb om rigdom, mens and sender signaler om lykke, og fisk om et langt liv.

Man fejer ikke gulvet den dag, det nye år starter. For at feje støv fra gulvet over dørtrinet ville symbolisere, at man fejer familien ud af huset.
Man vasker heller ikke hår, for så skyller man al lykke og velfærd væk.

Nytåret varer ikke kun en enkelt dag og nat, men hele 15 dage.
Det ligger på forskellige tidspunkter hvert år, da kineserne følger månekalenderen, men det starter altid mellem midten af januar og midten af februar.
Under nytåret samles familien for at være sammen og for at vise respekt for de afdøde familiemedlemmer. Det er dem, der har skabt grundlaget for familiens lykke og velfærd. Så de levende arrangerer en festbanket - en weilu - hvor de afdødes ånder også bliver inviteret med, og hvor man sammen ønsker hinanden et godt nytår.

Al maden er symbolsk:
Stegte ris viser, at man har det godt sammen, grisekød betyder rigdom, and signalerer lykke, fisk et langt liv og dumpling, en slags fyldte dejboller, symboliserer en lykkelig familie.
Kagen Nian Gao bliver forberedt flere dage i forvejen, og jo højere den er, jo bedre bliver det følgende år. Husene bliver dekoreret med små digte om lykke og med Narcissus-planter, for det betyder held, hvis de blomstrer under nytåret.

Det gamle år bliver sendt af sted, og det nye år bliver budt velkommen med fyrværkeri, og alle døre og vinduer skal stå åbne, så det gamle år kan smutte ud. Der er mange andre traditioner og ritualer forbundet med nytår. F.eks. skal man sørge for at betale sin gæld inden, for i gamle dage havde dem, man skyldte penge, lov til at opkræve dem under nytåret, og hvis man ikke betalte, hængte kreditorerne en rød lampe op foran ens dør. I dag holder kreditorerne fri sammen med deres familier nytårsaften, men traditionen med de røde lanterner er til gengæld blevet et flot symbol på kinesisk nytår, fra Chinatown i San Francisco over landsbyen i Henan til Den Himmelske Freds Plads i Beijing.
Eller måske stammer traditionen fra konkubinernes skik med at hænge en rød lanterne ud. Kun den konkubine, der havde besøg af manden den pågældende nat, satte en tændt lanterne foran sit hus.

Man græder heller ikke nytårsaften, for det betyder, at man kommer til at græde hele året. Derfor bliver ulydige børn heller ikke skældt ud den dag, for tænk, hvis de begyndte at græde.
Til gengæld bliver de opfordret til at opføre sig pænt, for den opførsel, man udviser på årets første dag, er symbolsk for resten af året.

Rød er lykkens farve, så alle har noget rødt tøj på. Børn og ugifte får desuden en rød kuvert med lidt kontanter i. Beløbet er ikke så vigtigt, og derfor er det også uhøfligt at åbne kuverterne med det samme, men tanken tæller.
I de følgende dage besøger familier templer, naboer og slægtninge for at ønske godt nytår. En udbredt gave er skåle med frugt, f.eks. appelsiner eller pomelo. Antallet kan variere, men der er aldrig fire, for fire på kinesisk minder om ordet død, "si", så enhver hentydning til fire/død bliver undgået.

Nytåret er også en periode med optog med lanterner og med forrygende dragedanse akkompagneret af trommemusik.

Det kinesiske nytår er også forbundet med kinesisk astrologi.
Her skifter stjernetegnene, som er 12 forskellige dyr, en gang om året, og ikke som i vores system en gang om måneden.
Hvert år er desuden knyttet til et element, vand, ild, jord, luft eller metal, og det kan godt være det samme flere år i træk. I år er det vand, og vand er noget, der tilpasser sig den form, det er i.

Mange ritualer er i dag ved at ændre sig, og noget tro bliver betragtet som overtro, men langt de fleste kinesere tror stadig, at et menneskes egenskaber i høj grad afhænger af, i hvilket år det er født: "Dyret, der gemmer sig i dit hjerte…," siger kineserne.Læs mere om kinesisk horskop