De fire klassiske romaner

Inden for den kinesiske populære roman litteratur er der ”de fire klassiske romaner”, der alle er skrevet i tiden under Ming-dynastiet (1368-1644) og Qing-dynastiet (1644-1911). De fire værker, repræsenterer hver sin genre, Beretningen om de tre kongedømmer, er en historisk roman, Fortællinger fra. moserne, er en legende samling, Rejsen mod vest, er en fantasi og mytologi fortælling og Drømmen om det røde værelse, er en kærligheds- og slægtsroman. Disse fire romaner udgør højdepunkterne i den kinesiske romantradition, og er fremvokset på baggrund af legender, mundtlige historiefortællinger, dramaer og noveller. Romanerne blev nedfældet i et sprog der lå talesproget nær og som er blevet folkelige klassikere, der har bevaret sin popularitet usvækket frem til vor tid, hvor historierne der bliver brugt i teater, film, tegneserier, skolebøger, TV og video serier. Romanerne eller romanfigurerne er i gennem tiderne også blevet brugt i politiske kampagner, enten med forbud mod romanen, eller som moralsk pegefinger

Generelt kan man sige at den kinesiske roman afspejler tempoet i kinesernes tilværelse. Det siges at romanerne er skabt for at slå tiden ihjel, og når der er masser at tid at slå ihjel, har læseren ikke noget hastværk med at komme igennem bogen. Allerede de tidligste kinesiske romaner har et vældigt omfang, et broget indhold og bærer ikke præg af hastværk. De var opdelt i kapitler, som kaldtes hun der betyder ”omgang” efter ”Historiefortællerens” skik, hvor hver ”omgang” svarede til én opførelse, og havde sin egen selvstændige handling. For at lokke tilhørerne til næste omgang, sluttede Historiefortælleren som regel med frasen ”Hør i næste omgang, hvordan det gik med ...”. Herefter lod historiefortælleren hatten gå rundt for at indsamle penge, inden han gik videre til næste omgang. En roman består af en sammenkædning af disse omgange eller kapitler, og 100-120 sådanne kapitler blev et normalt omfang.

Beretningen om de tre kongedømmer. (San guo zhi yanyi)
Den ældste af romanerne San guo zhi yanyi (Beretningen om de Tre Riger) foregår i årene 169 til 280 og handler om Han-rigets opløsning i tre rivaliserende kongeriger, Wei, Shu og Wu, der hver i sær forsøgte at få kontrollen over hele det kinesiske rige. På grundlag af det halvhistoriske sagnstof og de mundtlige heltehistorier der var om de legendariske generaler, sammenskrev Luo Guanzhong i årene 1330- 1400 sin roman San guo zhi yanyi. Handlingen udspiller sig omkring de intriger, alliancer, skærmydsler og mægtige slag, der var mellem generalerne. Det nordlige Wei rige, som styredes af Han-kejserens tidligere førsteminister CaoCao, følte sig kaldet til at samle landet under sit eget styre. Det sydvestlige rige Shu, der stod under Liu Bei, som var en ætling af Han-kejserslægten, mente ligeledes at være den retmæssige arving til riget. Og Wu riget i det sydøstlige område, beherskedes af en af de mægtigste familier i landet under ledelse af Sun Quan. I episode efter episode eksemplificeres disse heltes mod, visdom og strategiske evner og ikke mindst de dilemmaer som deres loyalitet til tider bragte dem ud i.

. Fortællinger fra. moserne, (Shui Hu Zhuan).
Er en fortælling der handler om en flok oprørere og fredløse, der af myndighederne blev betegnet som røvere, og som holdt til i moseområderne omkring bjerget Liang i Shandong provinsen i årene1100-1125. Det var personer der ikke kunne lade være med at blande sig i andre folks sager, når de så, at disse fattige eller hjælpeløse personer, blive udsat for en uretfærdig behandling af myndighederne. Det bragte ofte dem selv i konflikt med politi og øvrighed, hvorfor de på grund af anklager fra korrupte embedsmænd, deres egen voldsomme temperament og ærekrænkelse, måtte fortrække til moseområderne. Disse ”røvere” blev gjort til folkelige helte, på grund af den moralske ret til oprør mod uretfærdighederne i samfundet. Romanen har et hundrede kapitler og er bygget op omkring 108 af disse ”helte” frembragt fra de mange kinesiske folkloristiske kilder, sagn og legender, der var opstået om disse personer. Historikere påstår at romanen bygger på virkelige handlinger og nogle af personerne virkeligt har eksisteret. De omrejsende historiefortællere har i gennem tiden, pyntet og dramatiseret på fortællingerne når de optrådte på markeder og i Thehuse med deres fortællinger. Fortællinger fra moserne, har fascineret kinesiske læsere, unge som gamle i over 600 år. Historierne er blevet brugt i skuespil, kinesisk opera, film, dukketeater, tegneserier, m.m. hvor disse helte kan sammenlignes med den europæiske Robin Hood. Romanens indhold, har bevirket at den i perioder er blevet brugt politisk, således blev den under Qing dynastiet, forbudt, fordi den glorificerede banditterne, medens den under Mao perioden blev fremhævet som eksempel på bøndernes revolutionære oprør mod aristokratiet.

Rejsen mod vest, (Xiyou ji)
Rejsen mod vest, er en klassisk mytologisk roman, der blev skrevet under Ming dynastiet. Værket er ikke en original frembringelse, men bygger på historisk stof og en rig folklore, bl.a. fra forskellige legendesamlinger. Den historiske kerne knytter sig til munken Xuan Zangs rejse til Indien, der varede 16 år fra 629-645, hvor han hentede buddhistiske originalmanuskripter hjem til Kina for at oversætte dem. Der findes historiske kilder, der sandsynliggør at rejsen har fundet sted, og at rejsen var fantastisk nok i sig selv. Men i folkemunde, blev begivenhederne gjort mere og mere fantasifulde. Romanen giver en fantasi skildring af Xuan Zangs bedrifter og oplevelser under hans rejse mod vest til Indien i selskab med tre halv-menneskelige væsner, Aben Sun, Grisen Chu og munken Sand. Romanens hovedperson er aben Sun, bedre kendt som ”Abekongen” der behersker 72 forvandlinger, samt et utal af andre kneb og kunster. Romanen beskriver en række komiske situationer og spændende kampe, med alskens dæmoner og djævle, som munken og hans følgesvende måtte tage kampen op med, ved hjælp af overnaturlige våben og magiske kræfter.

Drømmen om det røde værelse (Honglou Meng)
også kaldet ”Historien om stenen” (Shi Tou Ji)
Er en mægtig slægts- og kærlighedsroman fra det 18. århundredes Kina om en af Nanjings rigeste og fornemste familiers opgang og fald. Den psykologiske indlevelse, særlig kvindeskikkelserne, har skaffet romanen dens enestående plads i kinesiske litteratur. Ingredienserne i denne fortælling, er: en fabelagtig smuk have, en fornem embedsmandsfamilie, med fire døtre og en halvvoksen søn tillige med nogle smukke jævnaldrende kusiner. Husstanden bor i et stort og fornemt palæ, der betjenes af en mængde yderst indtagende og flinke tjenestepiger, nogle er trofast og loyale overfor familien, mens andre laver intriger og rænkespil og nogle er forelsket i husets herrer. Romanens hovedpersoner er husets unge herrer Jia Baoyu og hans forældreløse kusine Lin Daiyu samt en anden kusine Xue Baochai der bor hos dem. Den unge arvtager Jia Baoyu, lever ikke op til slægtens og tidens normer, han væmmes ved at skulle begå sig i mændenes verden, som både faderen og traditionen forventer. I stedet fylder han sin tid med sine søstre, kusiner og halvkusiner. Kvindernes verden, og spillet mellem ham selv og hans to kusiner, bliver hans virkelighed. Med et kæmpe person galleri på 30 hovedpersoner og mere end 400 bipersoner, giver romanen et indgående beskrivelse af 1700 tallets, sæder og skikke, statsapparatet, eksamens- og klansystemet, tvangsægteskaberne og liv-egenskaberne.