Kung
fu er den vestlige betegnelse for kinesiske kampsport.
Ordet kommer fra det kinesiske ord Gong Fu, som er
et udtryk, der bruges om hårdt arbejde for at
opnå en færdighed. Det kinesiske Gong
Fu bruges ikke kun om kampsport, men kan bruges inden
for alle slags fagområder, således kan
en tømmer, en kok, osv. opnå en god Gong
fu. Det vil sige, de har arbejdet/ trænet hårdt
for at mestre deres profession. Det var de mange Bruce
Lee-film og tv-serien "Kung Fu" i 1960'erne
og 70'erne der gjorde Kung fu genren populær
i vesten.
Selvom begrebet Kung fu i dag er en almindelig betegnelse
for alle kinesiske arter af kampsport, er den korrekte
betegnelse faktisk Wu shu. Hvor man i vesten betragter
Kung fu som en sportsgren, bruger man i Kina betegnelsen
Wu shu, der direkte oversat betyder kampkunst. Her
i ligger der en forskel mellem den vestlige og den
østlige opfattelse på -sport og -kunst.
Kineserne har i årtusinder haft stor forståelse
for forholdet mellem sindet og kroppen, og betragter
Wu shu som en kunstart, der styrker både den
legemlige og åndelige kraft, ved at engagere
sindet og kroppen i koreografiske mønstre med
bløde og flydende bevægelser. Wu shu
bruges i Kina af aktører inden for alle kunstarter
som f.eks. teater, film, dans, opera, akrobatik. Selv,
ikke- kampsport aktører, bruger Wu shu til
at udvikle og forfine kroppens bevægelser, og
bruges desuden som mental træning. I Kina ser
man ofte, at folk står på pladser eller
i parker og udøver Wu shu. Ligeledes indgår
Wu shu også i de traditionelle ceremonielle
festivaler, som løvedans dragedans.
Kung
fu en stilart
Kung fu er ikke i sig selv en kampsport, men er en
fællesbetegnelse for en række forskellige
stilarter der bygger på flere forskellige traditionelle
kinesiske kampteknikker. Kung fu øvelserne
kan udføres med eller uden våben, med
eller uden partner og henvender sig til alle aldersgrupper.
Der findes over 1000 kendte stilarter. F.eks. er de
i vesten kendte stilarter som, Karate, Taekwondo,
Judo, Aikido, Ninjutsu, Jiu Jitsu, Tai Chi, o.s.v.,
udsprunget fra Kung fu.
Indenfor fællesbetegnelsen Kung fu, findes der
to hovedkategorier, der kaldes som Nord-stilen og
Syd-stilen. De to stilarter er udsprunget fra de oprindelige
kinesiske folkestammer, der var bosat nord og syd
for den Gule flod, og hvor disse mennesker var meget
forskellige i legemesbygning, temperament og levevis.
Nord-stilen. Kinesere som stammer
nord for den Gule flod, er højere og har længer
ben, derfor er de typiske kendetegn for Nord stilen,
mange spark, høje spark samt meget benarbejde.
Standene er både meget høje og meget
lave, og man er meget mobil, man skifter konstant
mellem forskellige stande. Både lange og korte
afstande benyttes, men de lange afstande foretrækkes.
Bevægelserne er ofte meget komplekse og flydende.
Syd-stilen stammer oprindelige syd
for den Gule flod, hvor menneskerne ikke er så
høje, og er vant til at bruge deres hænder,
f.eks. til at plante ris, derfor bruges de deres hænder
mere end deres fødder. Typisk benyttes mange
arm- og hånd-teknikker og få lave spark.
Standene er meget lave, og man bevæger sig ikke
så meget rundt i de forskellige stande. Primært
bruges korte afstande til kamp. Der lægges meget
vægt på muskelstyrke, med en fremfarende
og destruktiv kraft.
I
de to stilarter nord og syd bruges også betegnelser
som: hård og blød, ydre og indre. Disse
stilarter bruges i forskellige kombinationer, afhængig
af hvilken stilart/skole der dyrkes.
De hårde stilarter (stammer
primært fra det sydlige Kina) bygger på
foregribende hurtighed og kraft. Hårde stilarter
har en tendens til at ville møde energi med
en modkraft. De fleste stilarter i denne gruppe indeholder
slag hvor man bruger stor kraft. Blokeringer bliver
ofte til angreb i denne stil.
De bløde stilarter, (fra det
nordlige Kina) bygger på undvigeteknikker, der
afværger aggressioner
Bløde stilarter har en tendens til, at ville
gøre brug af modstanderens energi til skabe
ubalance og bryde rytmen hos modparten. I de bløde
stilarterne er der ikke så stor fokus på
rå styrke, og udøverne er ofte meget
dygtige til at opretholde egen balance.
De ydre stilarter, er hovedsagelig
hårde og energiske, indeholder mange spring,
spark og saltomortaler. I de ydre stilarter lægges
der vægt på råstyrke med fysiske
træning af muskler og knogler. Det centrale
i disse kampforme, er teknikker der ligger vægt
på styrke, placering og anatomi.
De indre stilarter, er øvelser
hvor der trænes med en tæt koordination
af bevægelser og vejrtrækning. Der lægges
vægt på afslapning, ro og naturlighed,
og der arbejdes med bløde graciøse og
flydende bevægelser, som kan sammenlignes med
dans. Denne form er bygget op omkring modsatrettede
kræfter, der sætter en i stand til at
neutralisere en modstanders kraft. Der benyttes ofte
trykpunkter på modstanderens krop. De indre
stilarter ligger tættest op ad de oprindelige
Wu shu kampøvelser, men de er i virkeligheden
venlige former for skyggeboksning og sværdøvelser.
Denne stilart er ofte tilknyttet en religiøs
eller filosofisk retning. De indre stilarter lægger
vægt på meditation, kropsbeherskelse,
intuition og egen tankekraft. Normalt indgår
de bløde stilarter i de indre stilarter.
Dyreøvelser
Mange af de øvelser der findes i Kung fu, er
udsprunget fra dyrs bevægelser. Disse øvelser
kan føres helt tilbage til perioderne, Det
Østlige Han dynasti (25-220) og Tre Kongedømmers
periode (220-263), hvor kineseren Hua Tuo (ca. 110-207),
er blandt en af de første læger, der
er omtalt i den kinesiske historie. Han udviklede
en række terapeutiske kung fu øvelser,
der kaldes Wuqinxi (fem dyreøvelser) baseret
på de rytmiske bevægelser hos de fem dyr:
hjorten, bjørnen, tigeren, aben og tranen.
Disse imiteret dyrebevægelser skulle kunne stimulere
kredsløbet og åndedrættet, lette
forstoppelse, smidiggøre leddene. De fem dyreøvelser
påvirker og styrker også de enkelte organer
i overensstemmelse med de fem elementer repræsenter
de enkelte organer, ILD = tyndtarm, hjerte, hjertesækken.
VAND = nyre, blære. JORD = milt, mavesæk.
TRÆ= lever galdeblære. METAL = lunge,
tyktarm
Eksempler på kampformer eller skoler.
En kampform eller en skole kan defineres som et system
hvor i der indgår forskellige stilarter med
teknikker, fysiske og mentale øvelser udviklet
som en effektiv form for selvforsvar og angreb, både
med og uden våben. Her er et udpluk med de mest
kendte kampforme (alfabetisk ordnet): Aikido, Capoeira,
Daito, Ryu Aiki-Jujustu, Hapkido, Hwa Rang Do, Iaido,
Judo, Jujutsu, Kali/Escrima/Arnis, Karate, Kendo,
Kenjutsu, Kobudo, Krav Maga, Kyudo, Muay Thai, Ninjutsu,
Pakua, Praying Mantis, Sambo, Savate, Silat, Taekwondo,
Tai chi chuan, Wing Chun, Wushu/Gong
