Beskrivelse
af Wade-Giles og Pinyin systemet
De
tidligste forsøg på at latinisere kinesiske
skrifttegn var i 1605 af den italienske jesuit missionær
Matteo Ricci (1552-1610), der udviklede et system til
at omsætte de kinesiske skrifttegn til latinske
bogstaver Siden da har der været udtænkt
mere end 50 forskellige systemer.
Imidlertid blev det Wade-Giles systemet der blev det
mest udbredte. Det blev udviklet af en britisk officer,
diplomat og sinolog Thomas Francis Wade (1818-1895).
Han var ambassadør i Kina og den første
professor i kinesisk på Cambridge universitet.
Wade udviklede systemet i 1859 da han skrev sin første
kinesiske lærebog på engelsk. En anden britisk
diplomat Herbert Allen Giles (1845-1935) udarbejdede
og redigerede en "Kinesisk- Engelsk ordbog"
der var baseret på et revideret Wade system. Deraf
navnet Wade-Giles systemet, der har
været det mest benyttet siden århundredeskiftet
og er blevet brugt meget i oversat litteratur helt op
til nutiden, men afløses efterhånden mere
og mere af Pinyin systemet.
Pinyin systemet
(Hanyu pinyin) er en kinesisk udviklet lydstavnings
system der omsætter kinesiske skrifttegn til latinske
bogstaver. Pinyin gengiver udtalen af det moderne kinesiske
standardsprog Putonghua (Mandarin). Den 10. oktober
1949 blev "Kinesisk Skriftreform Organisation"
grundlagt, for at reformere det kinesiske sprog.. Udviklingen
af "hanyu pinyin" startede da "Kommissionen
for kinesisk skrift reform " blev nedsat i november
1954. Pinyin systemet blev godkendt af "Den Nationale
Folkekongres" den 1. februar1958 hvor det blev
Kinas officielle bogstaveringssystem for skrifttegnene.
Af andre systemer, der har været brugt kan nævnes:
Gwoyeu Romatzyh (GR), der blev godkendt
af den kinesiske regering i 1928.
Yale systemet, der blev udviklet af
Yale Universitet i 50'erne til at undervise i både
Mandarin og Kantonesisk.
Se Wade-Giles
og Pinyin tabel
Opdateret
31-May-2009
|
|
|
