LONGMEN-GROTTERNE
Optaget på Verdensarvlisten i 2000
Longmen-grotterne
ligger i nærheden af byen Luoyang i Henan-provinsen.
Da det nordlige Wei-dynasti (386-534) i år 494
flyttede sin hovedstad fra Datong til Luoyang, fulgte
også entusiasmen for grottekunst med.
Frem til
år 900 var der 2345 grotter, 2800 stenskulpturer,
50 pagoder og 100.000 buddhaer.
Mere end 1000 år
har sat sit præg på figurerne, men der er
fortsat mange velbevarede tilbage.
Forfædre-grotten
(Fengxian) er den største og langt den mest imponerende
af dem alle.
Her finder man den 17 m høje siddende
Buddha med næsten 2 m lange øreflipper.
Normalt er buddhaer maskuline, men det siges, at ansigtet
på denne Vairocana-Buddha (Losana) er udført
med kejserinde Wu Zetian fra Tang-dynastiet som model.
Hun er flankeret af de to disciple Ananda og Mahakasyapa,
samt to bodhisattvaer med krone – alle over 10
m høje
På den højre væg ses
to himmelske vogtere. Oprindelig har figurerne stået
i et tempel. Man kan tydeligt se de huller i klippevægen
der har båret bjælkerne. |