KINA-PORTAL.DK

Indgangsportal til kinesisk samfund, kultur, historie og meget mere...

Denne side blev sidst ændret den 09-Feb-2021
   Art. 5.1.1

Kinesisk kosmologi historie


Hvor kommer mennesker fra? Hvordan dannes jorden? Hvad er ud over universet? Dette er et spørgsmål, har mennesket stillet i årtusinder.  Fra mytologi, religion, videnskab og moderne teknologi, peger alle på de samme dimensioner, universet er gammelt, enormt og uendeligt.


Kosmologien henviser til oprettelsen eller oprindelsen af ​​universet og til hvordan universet fungerer.  Kosmos er den ordnede verden, ifølge mange kulturers skabelsesmyter opstået af et oprindeligt kaos.Big-bang kosmos

På kinesisk er tegnene for kosmos 宇宙 yu zhou, der betyder både kosmos og univers, men som bogstaveligt oversat betyder rum-tid (宇 yu = rum + 宙 zhou = tid).

Ifølge den nuværende menneskelige erkendelse, er universet dannet ved et big bang, der startede med én partikel kald for Den Kosmiske Embryoton som er Universets fosterpartikel, hvorfra alt stammer.
I det gamle Kina, for ca. 2500 år siden, havde mange tænkere eller vismænd også en vis viden om universet, der startede med Dao, hvorfra alt stammer.

Den gamle kinesiske filosof Lao Zi, brugte Dao også stavet Tao, til at forklare universets skabelse, gennem Tai Chi (Yin og Yang), uden at ty til overnaturlige guder eller herskere.
Før filosoffen Lao Zi, var himlen (universet) en mystisk og magtfuld verden af ånder, guder, og djævle.

Dao omfatter alle universets love.
De gamle kinesiske teorier om "Tai Chi" og "Yin Yang" er de mest grundlæggende hjørnesten i Dao filosofien.
Alt i universet skyldes bevægelser og ændringer af Qi gennem Yin og Yang, der dermed er ophav til alt.

Filosoffernes tid ca. 600-221 f.v.t.
Allerede for ca. 2500 år siden, havde både kinesiske og græske filosoffer en forestilling om kosmos eller universet, og hvordan det opstod.

Fra skriftkilder ved vi, at der i denne periode udviklede sig en kultur, der fik stor betydning for civilisationen helt op til vores dage.
I perioden var det kinesiske samfund i en overgang fra en »feudal« samfundsorden domineret af aristokratiske familier organiseret i et hierarki af religiøse kulter, til en samfundsorden hvor den politiske magt var koncentreret i den enkelte fyrstes eller konges hånd.

Det ellers så stabile feudalsystem i Kina, var gået i opløsning, og blev efterfulgt af en periode med krige og kaos.
Denne kaosperiode frembragte nogle af Kinas mest indflydelsesrige filosoffer, der formede deres lære om, hvorledes man kunne genskabe den harmoni, som tydeligvis var ophørt.

En epoke med stor kulturel og intellektuel ekspansion i Kina, der var fyldt med kaos og blodige slag, men perioden blev også kendt som den kinesiske filosofis guldalder, fordi en bred vifte af tanker og ideer blev udviklet og diskuteret frit.
Kinesiske filosoffer
Mange af de store kinesiske klassiske tekster, der stammer fra denne periode, har haft en dyb indflydelse på kinesisk livsstil og social bevidsthed, der har varet indtil i dag.

Filosofferne begynder af udvikle en normativ etik, hvor de søgte at finde frem til moralske normer og etisk adfærd, altså hvilke handlinger der er rigtige, og hvilke der er forkerte, for at bringe landet tilbage til en stabil periode.

Det var derfor påtrængende at finde ud af hvordan herskeren og den enkelte kunne bidrage til at harmonien kunne genoprettes. Fandt man ikke svar, kunne man forvente ulykker i stigende omfang.
Blandt de filosoffer der prøvede at finde svar på problemerne, finder vi de tre mest velkendte kinesiske tænkere eller filosoffer: Kongfuzi (Confucius), Sun Zi og Lao Zi.

Artikel fortsætter efter annonce
Annonce

Lao Zi eller Lao Tzu,
er den første vismand i Kina, der forsøger at forklare verden ud fra naturen selv, uden at ty til overnaturlige guder eller herskere.
Lao Zi mener, at universets oprindelse er Dao.
Hans lære benægtede åndernes og gudernes magt.

Den kinesiske kosmologi tager udgangspunkt i Tao Te Ching eller Dào Dé Jīng 道德经.
Dao De Jing er en af de mest indflydelsesrige visdomsbøger i kinesisk historie og er tilskrevet den legendariske figur Lao Zi eller Lao-tse 老子, der betyder "Gamle Mester".

Hvis vi tolker Dao med nutidens viden, har princippet om kosmos hos den kinesiske vismand Lao Zi allerede ca. 500 år før vores tidsregning haft tanker om universets opstående.
Laozi forklarer i visdomsskrifterne Dao De Jing, at Dao ikke er et navn, men måden hvorpå universet fungerer, og ligger til grund for en naturlige orden af universets substans og aktivitet.
Det eksisterer for evigt. Dao er uundgåelig, det vil sige, det fungerer i henhold til sine egne love.

Fundamentet for Lao Zi’s kosmosopfattelse findes i bogen om Vejen og Magten vers 42, der en samling af aforismer, der i sammentrængte versform udtrykker gådefulde moraliserende og filosofisk tanker om skabelsen.  

  • Vejen føder det Ene
  • det Ene føder de To
  • de To føder de Tre
  • de Tre føder alle ting

Verset er ud fra en subjektiv fortolkning, en analyse, af grundbegreberne i den kinesiske kosmologi, hvor der er en gentagende og uendelige interaktion mellem to urkræfter eller principper kaldet Yin og Yang, der kan ses som livets to polære kræfter der symboliserer at universet er i bevægelse og holdes i balance.

Desuden er begrebet Qi, den vitale kraft, der udgør og binder alle ting i universet sammen.
Alt i universet skyldes bevægelser og ændringer af Qi gennem Yin og Yang, der dermed er ophav til alt.

Artikel fortsætter efter annonce
       Annonce
Andre relevante emner og annoncer: