KINA-PORTAL.DK

Indgangsportal til kinesisk samfund, kultur, historie og meget mere...

Denne side blev sidst ændret den 11-Apr-2020    
  Art. 4.1.1.
Kinesisk filosofi historisk set.

Kinesisk filosofi har i tusindvis af år påvirket kinesernes livsanskuelse.
Der har ikke været en klar opdeling af religion, mytologi, filosofi og magi. 

Den kinesiske filosofi er således blevet en fusion af oldtidens rituelle, åndelige, kosmologiske og eksistentiele praksis, der mundede ud i de tre mest udbredte kinesiske filosofier, Daoisme, Konfucianisme og Yin Yang kræfterne.
Det blev en slags religionsfilosofi, der i deres rene former er mere filosofier end de er religioner, set i en vestlig kulturforståelse.

Konfucianisme, taoisme og buddhisme udgør essensen af ​​den traditionelle kinesiske kultur. 
Forholdet mellem de tre er præget af en både strid og komplementering i historien, idet konfucianisme spiller en mere dominerende rolle.

Den klassiske periode med kinesisk filosofi strækker sig fra de tidligste tider, gennem Confucius, til slutningen af Qin-dynastiet (der faldt i 1912).
Kinesisk filosofi refererer til flere skoler med filosofisk tænkning i den kinesiske tradition, herunder konfucianisme, taoisme, legalisme, buddhisme og mohisme. Kinesiske filosoffer

Den første periode i den kinesiske filosofi begynder (600 f.v.t. til 210 f.v.t.), udgør en af ​​de vigtigste og mest glorværdige epoker i tænkningens historie. Det var Lao Zi, Confucius, Mo Zi, Mencius, Hui Zi, Gongsun Long, Zhuangzi, Xun Zi, Han Fei og mange andre filosofer af mindre betydning.

Det er en periode kendt som De Hundrede Tankeskoler, (Mingjia 名家), som var præget af mange filosofiske læresystemer, der fik en betydelige indflydelse på den intellektuelle og kulturelle udvikling i Kina.

Den kinesiske filosofi havde en række paralleller med den samtidig græske filosofi der opstod nogenlunde samtidig omkring 585 (f.v.t.)
Ordet filosofi kommer af græsk philosophia (philo -kærlighed til sophia-visdom). Kineserne bruger et tilsvarende begreb om visdom der hedder智 zhei, hvilken nogenlunde svarer til det græske begreb Sophia.

Annonce
         Artikel fortsætter efter Annonce

Det var perioder med dynastiernes storhed og fald og samtidig perioder, hvor stor originalitet og kreativitet blomstrede.

I perioden fra det sjette til tredje århundrede, var der så mange filosofer og deres skoler at kineserne kaldte dem "De hundrede skoler". et hundrede skoler

Historikeren, Sima Qian, der levede under det senere Han-dynasti (206f.v.t.- 220 e.v.t.), udarbejdede filosofiens første og mest indflydelsesrige klassifikation af skolerne opdelt i seks hovedgrupper:
Yin-yang tilhængerne, konfucianerne, moisterne, logikerne, legalisterne og daoisterne                        
Tre af disse hovedgrupper, Yin-Yang, daoisme og konfucianisme, har påvirket den menneskelig tænkning og kultur helt op til vores tid.

Konfucianismen er, efter den under kulturrevolutionen var fordømt, i det 21. århundrede kommet tilbage i Kina.
Regeringen bruger de konfucianske dyder som høj arbejdsmoral og uddannelse, både til at skabe en fælles kinesisk identitet i deres udvikling af det kinesiske samfund og en respekt for hierarkiet.
 

Artikel fortsætter efter annonce
       Annonce
Artikel fortsætter efter annonce
       Annonce
Andre relevante emner og annoncer:

Om kina-portal.dk   |   Cookies politik  |   Kina-portal.dk sitemap