KINA-PORTAL.DK

Indgangsportal til kinesisk samfund, kultur, historie og meget mere...

Søfartsdagen 11. juli Zheng He
I Folkerepublikken Kina er den 11. juli Søfartens eller Havets dag (中国航海日, Zhongguo Hánghǎi ri) og er tilegnet til mindet om Zheng He, admiral, opdagelsesrejsende, eunuk, diplomat, og fredsforhandler.

Zheng He førte Kina til at blive en supermagt i det Indiske Ocean, og ansås for at have ”verdens mest betydningsfulde handelsflåde.

Kinas nationale søfartsdag blev første gang fejret i 2005 for at mindes 600-årsdagen for Zheng He's første af 7 enestående søfartsekspeditioner til store dele af Asien og Afrika,
Siden er denne dato fejret årligt.

Zheng He, foretog mellem 1405 og 1433 syv ekspeditioner til store dele af Asien og Afrika i spidsen for verdens største flåde, udsendt af den kinesiske kejser.
Nogle forskere mener, at Kina dengang beherskede verdenshavene og meget vel kunne have koloniseret Europa, Afrika og Amerika, hvis ekspeditionerne var blevet fortsat.

Verdens største flåde
Optakten til denne glorværdige periode i Kinas historie fandt sted i slutningen af 1300-tallet, da det mongolske Yuan-dynasti blev sat fra magten og erstattet af Ming-dynastiet.
Det nye dynasti drømte om at genskabe Kinas storhedstid, som de mente at Yuan kejsere havde ødelagt.

l begyndelsen af 1400-tallet overtog kejser Yongle, magten i 1402 ved et kup. (Yongle – et ord, som betyder “evig glæde”)
Kina var økonomisk på fode igen efter mange års krige, og at tiden var nu inde til at vise flaget i nabolandene.

Diplomatiske og handelsmæssige forbindelser skulle bruges til at vise de fremmede statsoverhoveder, at Kina var det førende land i denne del af verden, og at de derfor burde vise respekt for kejseren og hans rige. Yongle-kejseren ønskede at demonstrere Ming-magten overfor verden og vise Kinas ressourcer og betydning, ved at sende flådeekspeditioner til landene omkring Det Indiske Ocean.

Annonce
         Artikel fortsætter efter Annonce

For at nå dette mål, gav kejser Yongle ordre om at bygge endnu større skibe end nødvendigt for sejladserne. Således gik orden ud på at konstruere særlige "skatteskibe", eller flagskibe.

Der var ikke ét, men hele 62 flagskibe, hvert skib var 145 meter langt og 60 meter bredt, større end noget andet skib.

Der var ni master, tolv sejl og fire dæk, store nok til at transportere 2.500 ton gods hver og bevæbnet med snesevis af små kanoner.

Ledsagende til disse flagskibe var der hundreder af mindre skibe, nogle fyldte kun med drikkevand, andre transporterede tropper eller heste eller kanoner, endnu andre med gaver af silke og brokader, porcelæn, lakmøbler og -skærme, te og jernværk og hvad der ellers hørte til en stor flådeekspedition.

Kejserens beslutning om at udruste den store flåde blev starten på et kæmpemæssigt skibsbyggeri.
Det foregik især på skibsværfter i Nanjing, Ming-dynastiets første hovedstad.

Kejser Yongle havde sat hans betroede eunuk og flådeadmiral Zheng He i spidsen for både bygningen af flåden og for ekspeditionerne
Ved bygningen af Zheng He’s handelsflåde, blev der benyttet de nyeste teknologier og opfindelser, der var til rådighed på daværende tidspunkt. Det var i denne periode, at kineserne opfandt vandtætte lastrum (skotter), agterstavn, haleror og sideror (til stabilisering i høj sø).

Også brugen af Kompas, som er en kinesisk opdagelse, blev nu brugt til navigering på havet. Kompasset blev anbragt i en lukket skål, hvor det flød oven på vandet, således at man kunne aflæse retningen selv i hård sø.

Skibene eller junkerne- af kineserne kaldt for "skatteskibe" - var fuldt lastede med kinesiske specialiteter og kunstværker som silke, guld, sølv, porcelæn og lakarbejder, varer der skulle sælges eller byttes eller gives som gaver fra kejseren.

Det var uden sammenligning den største flåde verden nogen sinde havde set.

Der var 28.000 personer ombord, matroser, videnskabsfolk, eksperter af forskellig slags, alt hvad der kunne blive brug for på en så omfattende ekspedition: handelsmænd, astrologer til at forudsige vejret, tolke i arabisk og andre sprog, 180 læger, farmakologer, der skulle indsamle urter til medicinsk brug, astronomer til at studere stjernehimlen, så navigatørerne kunne lægge den rigtige kurs, osv. osv.

Desuden var der soldater, tømrere, smede, skibsbyggere, matroser og endnu flere, der skulle være med ti l at gøre ekspeditionen til en succes og vise de fremmede statsoverhoveder, hvor rig og mægtig den kinesiske kejser var, og hvor fordelagtigt det ville være at stå på en god fod med ham.

Kejseren havde så stor tiltro til Zheng He, at han fik overladt blanke skriftruller med kejserens segl på, så han under rejsen kunne udstede kejserlige forordninger.

Mingdynastiet blev en renæssance for kinesisk kultur og opfindsomhed – især skibe og porcelæn blev beundret i hele verden.
I 1403 – et års tid efter magtovertagelsen – besluttede Yongle helt at droppe Nanjing som hovedstad. Landets hovedstad skulle ligge i Beijing og Yongle gik systematisk til værks med at opføre verdens største palads by. Han havde besluttet at gøre Beijing til Kinas absolutte magtcentrum én gang for alle.
Desuden iværksatte kejser Yongle  en renovering og udvide Kinas Store Kanal – en menneskeskabt vandvej, der nu skulle løbe fra Beijing og næsten 1.800 km mod sydøst til byen Hangzhou. Her ville kanalen få forbindelse med den mægtige Gule Flod og andre store vandveje.
Den Store Mur mod mongolerne blev renoveret og udbygget til den nuværende længde.
Alle disse tiltag kostede mange penge.


Artikel fortsætter efter annonce
       Annonce

En epoke slutter
Ming-kejserhoffet var opdelt i mange fraktioner, mest skarpt i de pro-ekspansionistiske stemmer, der gik ind for handel, ledet af de magtfulde eunuk-fraktioner, der havde været ansvarlige for de politikker, der understøtter Zheng He's rejser, og de mere traditionelle konservative konfucianske hof embedsmænd, der argumenterede for sparsomhed, moral og loyalitet mod kejseren.
I 1424 døde kejser Yongle og dermed svandt også eunukkernes indflydelse på i kejserhoffet.
De konfucianske embedsmænd fik mere indflydelse i kejserhoffet.  Yongles efterfølger, Hongxi-kejseren (1424–1425), besluttede at begrænse Zheng He's indflydelse ved kejserhoffet og udnævnte ham til garnison kommandant i Nanjing.
Xuande-kejseren (regerede 1426–1435, Zheng He fik lov til at foretage den syvende og en sidste ekspedition. Derefter afsluttede ekspeditionerne med de kinesiske skatteskibsflåder, der blev opløst.
Zheng He døde under skatteflådens sidste rejse. Selvom han har en grav i Kina, er den uden hans jordiske rester. Han blev ligesom mange store admiraler begravet til søs.
Efter 28 år hvor der blev tilbagelagt over 50.000 km. besøgt mere end 30 lande, blæste der nye vinde i Beijing. Perioden blev enden på epoken med Kina som verdens sømagt.  

Kina bliver indadvendt
l kejserhoffet havde de konfucianske embedsmænd modvilje mod at udbygge handelsforbindelserne med " landene mod vest". Ved århundredets afslutning kunne skibe ikke bygges med mere end to master, og i 1525 beordrede regeringen ødelæggelse af alle havgående skibe.
Den største flåde i historien, der engang havde 3.500 skibe, var væk.
Den konservative konfucianske fraktion havde nu overmagten inden for hoffet.
I deres verdenssyn var det upassende at rejse til udlandet, mens ens forældre stadig levede. ”Barbariske” nationer blev anset som at tilbyde en ringe værdi til den velstand, der allerede var til stede i Midtens Rige.

Barbariske civilisationer uden for Kina ikke havde nogen værdi at byde på.
Alle maritime og handelsmæssige operationen blev lukket., innovation i havnavigation blev stoppet, oceangående skibe blev gjort ulovlige, alle skibe blev ødelagt
I 1477, konfiskerede embedsmændene i krigsministeriet alle Zheng He's optegnelser i arkiverne og fordømte dem, ekspeditionerne var spild af penge og korn, og menneskeliv. Hele arkivet med Zheng He’s nautiske diagrammer dokumenter og tegninger blev ødelagt for at andre ikke skulle få den idé at gentage disse "forfærdige" handlinger.

Embedsmændenes handling var politisk, da eunukkerne under store dele af Ming-dynastiet (1368 - 1644) udøvede stor magt i de kejserlige hof, på bekostning af et konfuciansk civile bureaukrati.
Ekspeditionerne af Zheng He, der selv var en eunuk, blev stærkt støttet af eunukkerne i kejserhoffet og der var en evig bitter strid med de konfuciansk lærde-bureaukrater.

Gravmonumentet
Inde i gravkammeret, er der et maleri af Zheng He, samt hans navigationskort.   
For at komme til graven er der anlagt en stentrappe der består af 28 stentrin opdelt i fire sektioner, hvor hver sektion har syv trin, hvilket symbolisere Zhengs syv ekspeditioner i en periode på 28 år.
De arabiske ord "Allah (Gud) er stor" er indskrevet på toppen af ​​graven, i henhold til muslimsk begravelsesskik.Indgang til Zheng Hes gravmonoment

Zheng He gravmonoment

 

Artikel fortsætter efter annonce
       Annonce
Andre relevante emner og annoncer:

Om kina-portal.dk   |   Cookies politik  |   Kina-portal.dk sitemap