KINA-PORTAL.DK

Indgangsportal til kinesisk samfund, kultur, historie og meget mere...

Denne side blev sidst ændret den 06-Nov-2020    
  Art. 9.1.13

Qing Dynastiet 1644 — 1911

Qing-dynastiet (kaldes også manchu-dynastiet) blev det sidste kinesiske dynasti der regerede i Kinas næsten to tusinde år lange dynasti historie.

Qing dynastiet blev grundlagt efter sejren over Ming Dynastiet, der brød sammen efter oprør og angreb fra manchuerne.
Manchuerne var tidligere kendt som Jurchen og startede en invasion i Kina i midten af 1600-tallet.Qing dynastiet

Selv om manchuerne begyndte som ‘fremmede” erobrer, så tilpassede de sig hurtigt de normer, der blev fastsat af konfucianismen for traditionelt Kinesisk styre, og regerede som traditionelle indfødte dynastier.

Lidt ændringer kom der dog, idet ”hårpisken” blev indført hvor håret blevet skrabet af forreste del af hovedet og så blev resten af håret samlet i en lang hestehale. Straffen for ikke at følge den nye lov, var henrettelse.

Qingdynastiet blev ikke grundlagt af de egentlige etniske kinesere eller han-folket, som udgør langt hovedparten af indbyggerne i Kina, men derimod af manchuerne, et nomadefolk fra Manchuriet.

Begyndelsen af ​​Qing-dynastiet var ret ironisk.
Ming-dynastiet, havde brugt hundreder af år på at befæste Den Kinesiske Mur og styrke flåden i håb om at forhindre de nordlige manchuer og mongoler i at angribere og vælte Han-kinesernes styre, som det var sket to dynastier tidligere.
Muren kunne Manchuerne ikke komme over, men en Ming-general Wu Sangui, blev bestukket til at åbne Shanhai-passet for manchuhærene.

Men manchuerne udnyttede den politiske uro og de folkelige oprør, som plagede Ming-dynastiet og erobrede landets hovedstad, Beijing, i 1644, det var dog ikke hele Kina de fik erobret fra starten.

Det tog omkring 20 år for Manchuerne at besejre resten af Ming styrkerne, der havde højborge i syd Kina og på Formosa (Taiwan).

Artikel fortsætter efter annonce
Annonce

Qing dynastietQing dynastiet kejser
Manchuerne oprettede derefter Qing-dynastiet og opretholdte hovedstaden i Beijing, som de latiniserede til Peking, og ændrede ellers kun lidt på Ming- skikkene.
Mens dynastiet sørgede for, at halvdelen af ​​alle embedsmænd på højere niveau var Manchuer, holdt de fast i den traditionelle konfucianske tilgang til ledelse og fortsatte med at ansætte Ming-embedsmænd på el lavere niveau.

Qingkejsernes magtovertagelse blev ledsaget af en udvidelse af landområdet, og Kinas nuværende grænser afspejler i store træk de succesrige, militære ekspeditioner under Qingdynastiet.

Som andre tidligere dynastier var der perioder med velstand og forfald.
I første halvdel af Qing dynastiet oplevede Kina en ny opblomstring, der dog blev kejserrigets sidste storhedstid (ca.1650-1800), for derefter at synke dybere og dybere ned i en tilstand af fornedrelse, som i løbet af det 19. årh. forvandlede Kina fra verdens mest ansete stat, til en af dens mest foragtede.

Men det hører med til historien at siden det 18. århundrede, var der interne problemer med oprør og ydre konflikter med udenlandske besættelsesmagter, der førte det til stagnation.

Ude af stand til at møde den moderne verdens udfordring, gik kejserriget til grunde, og kun en langvarig revolutionær proces formåede at skabe en ny kinesisk stormagt.

Kina var gennem et århundrede kommet under mere og mere udenlandsk dominans, og derfor havde der været flere oprør mod kejserstyret.

Da man nærmede sig århundredskiftet blev Kina mere og mere præget af opløsning og kejserstyret havde fuldstændig mistet dets autoritet.
Langsomt blev den kinesiske suverænitet nedbrudt og landet blev udsat for en vis kolonisering, selvom landet aldrig formelt blev forvandlet til en koloni.

Qingdynastiets sammenbrud i 1912 afsluttede mere end 2000 års kejserlig historie i Kina og indledte en lang, ustabil periode ikke blot på nationalt plan, men også med stormagternes indgriben i kinesiske forhold.

Artikel fortsætter efter annonce
       Annonce
Artikel fortsætter efter annonce
       Annonce
Andre relevante emner og annoncer:

Om kina-portal.dk   |   Cookies politik  |   Kina-portal.dk sitemap