Traditionelle kinesiske folkefester

Kinesiske festivaler:

Kinesisk nytår

Lanterne festen

Qing Ming festen

Dragebåds festen

Ildfesten eller fakkelfesten

Månefesten

Dobbelt Syv festen

Dobbelt Ni Festen

Lanterne festen

Laba festen

Det kinesiske folk fejrer en række folkefester, eller festivaler som det også kaldes, i løbet af et år.

De traditionelle kinesiske festivaller (中国的传统节日) har været en del af den kinesiske tradition for tusinder af år, og er en vigtig del af den kinesiske kultur.

Mange af festerne er forbundet med kinesisk mytologi og folklore eventyr, men oprindeligt udviklede de sig fra primitive offer-, tabu- og mystikritualer, der kun var forbeholdt et feudal samfund, der blev regeret af konger, fyrster, krigsherrer og ypperstepræster.

Mange af ceremonierne tog form i løbet af Qin-dynastiet (221-206 f.Kr.), hvor den menige befolkningsgruppe ikke deltog i ceremonierne, andet end måske som offer.

De folkelige festivaler, tog form i den velstående periode under Tang-dynastiet (618-907 e.Kr.) hvor festerne blev befriet fra primitive offer-, tabu- og mystikritualer.

Fra da af vendte de festlige begivenheder sig til at blive mere livlig og spændende og folkelig, hvor der også udviklede sig en lang række lokale og etniske fester.

De fleste af disse festivaler finder sted omkring vigtige datoer i den kinesiske månekalender.

Forårsfesten eller kinesisk nytår
1. dag i den første månemåned
Kinesisk nytår er præget af traditioner, ritualer og overtro. Det er den vigtigste festival i verdens folkerigeste nation - og i alle andre lande med store kinesiske befolkningsgrupper. Læs mere her

Lanternefesten
Den 15. dag i den første måned i  Lunar året
Ifølge den kinesiske tradition, bør man hænge tusindvis af farverige lanterner ud, og børn går i optog ud om aftenen for at markeret for at fejre og værdsætte den klare lysende fuldmåne på himlen.
Læs mere her

Qing Ming festen
Qingming festen falder 15. dage efter forårsjævndøgn, der er omkring den 21. marts, og derfor falder i begyndelsen af april måned hvert år.
Qing Ming eller Ching Ming er en af de folkefester der ikke følger månekalenderen, men derimod den gamle almanak, eller landbrugskalenderen.
Qing Ming betyder, klar og lys, og er starten på foråret, og traditionen tro, valfarter kineserne på denne dag pligtfuldt til deres forfædres grave, for at tilse og ordne deres gravsteder og sætter mad frem til dem.
Læs mere her

Dragebådsfesten
På den femte dag i den femte månemåned (efter månekalenderen - som regel i maj/juni)
Dragebådsfesten er den tredje største festival i den kinesiske kalender, efter Forårsfesten (nytår) og Månefesten i efteråret. Og ligesom de to andre traditionelle fester, spiller maden en vigtig og symbolsk rolle i festlighederne.
Læs mere her

Ildfesten eller fakkelfesten
Afholdes den 24 – 26  i den 6.månemåned, hvilket som regel er i juli måned.
Ildfesten, på kinesisk Huoba Jie, er den største af de traditionelle festivaler der holdes af den etniske minoritet Yi folket, og er ret udbredt i områderne Yunnan, Guizhou og Sichuan- provinserne.

Dobbelt syv festen
Falder på den syvende dag i den syvende månens måned.
Dobbelt syvende Festival i Kina svarer til Valentinsdag i de vestlige lande. På grund af den smukke legende om Niu Lang og Zhi Nu er festivalen blevet udstyret med betydningen af stor romantik.
Læs mere her

Månefesten. Den fest kaldes også for Mid-efterårsfestival.
den 15. dag i den 8. måne måned, hvilket betyder at det altid er fuldmåne på dagen.
Den kinesiske månefest er ligesom nytåret en af de vigtige traditionelle fester for kineserne. Det er tradition at spise månekage på dagen. Læs mere her

Chongyang Festival - Dobbelt-ni Festival
Afholdes den 9. dag i den 9. månens måned.
Det er en festival, hvor folk spiser Chongyang kage, drikke Chrysanthemum vin, bestiger bjerge, og hylder krysantemum blomsten. Læs mere her

Laba festen eller risgrøds festen
Falder på den ottende dag i den 12. månens måned.
En festival der oprindelig var en lejlighed for folk til at ofre til deres forfædre, og for at bede til himmel og jord for en god høst og held og lykke til familien.Senere er det blevet entradition for at spise risgrød. Læs mere her