KINA-PORTAL.DK

Indgangsportal til kinesisk samfund, kultur, historie og meget mere...

Forårsfesten, eller kinesisk nytår, er den vigtigste fest for den kinesiske befolkning.

Det kinesiske nytår bliver også kaldt for månenytår (农历新年(Nónglì xīnnián) eller forårsfestival (春节(Chūnjié), og er den vigtigste af de traditionelle kinesiske helligdage. Denne traditionelle festival har en historie på mere end 4000 år.

Det kinesiske nytår eller Forårsfesten begynder altid ved 2. nymåne efter Vintersolhverv , og vil derfor falde i perioden mellem den 21. januar og den 21. februar.
Kinas vintersolhverv falder normalt den 21., 22. eller 23. december, det eksakte tidspunkt varierer lidt på grund af skuddag.

Her kan ses hvornår det kinesiske nytår falder i perioden fra 1999 - 2050

Det er stadig meget vinterligt, men festivalen markerer afslutningen på de koldeste dage.
Folk glæder sig til foråret og hvad det bringer med: så- og plantning og høst, ny begyndelse og en frisk start.

Forårsfesten, eller kinesisk nytår, er den vigtigste fest for den kinesiske befolkning.

Ifølge traditioner og skikke, varer forårsfesten 15 dage med masser af festligheder og traditioner.

Under forårsfesten samles familien for at være sammen og for at vise respekt for de afdøde familiemedlemmer.
Det er dem, der har skabt grundlaget for familiens lykke og velfærd.

Så de levende arrangerer en festbanket - en weilu - hvor de afdødes ånder også bliver inviteret med, og hvor man sammen ønsker hinanden et godt nytår.

Første dag i det nye år bruges, ifølge gamle skikke, på at besøge familie, venner og naboer for at aflevere små gaver.
Typisk er det små skåle med frugt, der udveksles, men til børn og ugifte, giver man små røde pakker med penge i.

Annonce
         Artikel fortsætter efter Annonce
Kinesisk nytår er præget af traditioner, ritualer og overtro. Det er den vigtigste festival i verdens folkerigeste nation - og i alle andre lande med store kinesiske befolkningsgrupper.

Formålet er at lægge gammelt nag bag sig og starte på en frisk i det nye år.
Af andre ritualer gælder, at man hverken må feje, støvsuge eller vaske håret.
Man skulle jo nødig vaske det nye års lykkebringende ånder ud med badevandet.


Al maden er symbolsk: Stegte ris viser, at man har det godt sammen, svinekød betyder rigdom, and signalerer lykke, fisk et langt liv og dumpling, en slags fyldte dejboller, symboliserer en lykkelig familie.

Kagen Nian Gao bliver forberedt flere dage i forvejen, og jo højere den er, jo bedre bliver det følgende år.

Husene bliver dekoreret med små digte om lykke og med Narcissus-planter, for det betyder held, hvis de blomstrer under nytåret.

Det gamle år bliver sendt af sted, og det nye år bliver budt velkommen med fyrværkeri, og alle døre og vinduer skal stå åbne, så det gamle år kan smutte ud.


Ifølge legenden stammer den kinesiske månekalender tilbage til år 2637 f.Kr. da den legendariske "Gule Kejser", Huang Ti introducerede den første astrologiske cyklus.

Månekalenderen er således baseret på Månens Cyklus, således at den første dag i en måned altid falder sammen med nymåne og den midterste dag altid indtræffer ved fuldmåne.

Artikel fortsætter efter annonce
       Annonce

Hver måned kom på denne måde til at indeholde 29 eller 30 dage, og da et år består af tolv af disse måne måneder, blev året en halv snes dage kortere end Jordens kredsløb omkring solen, man indskød derfor hvert andet eller tredje år en ekstra måned for at udligne det årlige underskud af dage.

Månekalenderen blev officiel indført i år 104 f.Kr. og var gældende frem til 1912, hvor den vestlige tidsregning officielt blev indført
menu-nytaar Andre artikler om:
Artikel fortsætter efter annonce
       Annonce
Andre relevante emner og annoncer:

Om kina-portal.dk   |   Cookies politik  |   Kina-portal.dk sitemap