KINA-PORTAL.DK
Indgangsportal til kinesisk samfund, historie, kultur og meget mere

Kina portal
Loading
Menu

Kinesisk nytår - Forårsfesten

godt nytår på kinesisk

"Gong He Xin Xi" betyder på kinesisk, fred, rigdom og lykke. Et kinesisk udtryk for de bedste ønsker om held og lykke fremover.

Godt nytår

Xin Nian Hao, betyder på kinesisk, Godt Nytår

Forårsfesten - Kinesisk nytår

Kinesisk nytår (kinesisk: Chunjíe; eller Nónglì Xinnián), bliver også kaldt for månenytår eller forårsfestival, og er den vigtigste af de traditionelle kinesiske helligdage.
Kinesisk nytår er præget af traditioner, ritualer og overtro. Det er den vigtigste festival i verdens folkerigeste nation - og i alle andre lande med store kinesiske befolkningsgrupper.

Forårsfesten begynder altid ved 2. nymåne efter Vintersolhverv (den 21. dec.), og vil derfor falde i perioden mellem den 21. januar og den 21. februar.

Som en tommelfingerregel kan man også beregne, at det kinesiske nytår, vil falde når nymånen er tættest på Li Chun (Forårets start), der er den første årstid i Jie Qi kalenderen. Derfor kalder kineserne fejringen af nytåret for Forårsfesten.
Hvor foråret i den vestlige astronomi starter ved Forårsjævndøgn den 21. marts, begynder det kinesiske forår, således midtvejs mellem Vintersolhverv og Forårsjævndøgn.
Den traditionelle kinesiske kalender hedder YinYangLi, der betyder måne-sol-kalender og er baseret på både månens og solens konstellation Siden 1912 har kineserne faktisk fejret to årsskifte. Den 31. december, kalder og fejre kineserne nytåret ligesom os, og det er da også statsadministrationens officielle kalender.
Forårsfesten, eller kinesisk nytår, er den vigtigste fest for den kinesiske befolkning.
Den begynder på den første dag i den første kinesiske månens måned,der starter ved 2. nymåne efter Vintersolhverv  (som regel er mellem januar og februar i det vestlige Kalender). Ifølge traditioner og skikke, varer forårsfesten 15 dage med masser af festligheder og traditioner.

Under forårsfesten samles familien for at være sammen og for at vise respekt for de afdøde familiemedlemmer. Det er dem, der har skabt grundlaget for familiens lykke og velfærd. Så de levende arrangerer en festbanket - en weilu - hvor de afdødes ånder også bliver inviteret med, og hvor man sammen ønsker hinanden et godt nytår.

Første dag i det nye år bruges, ifølge gamle skikke, på at besøge familie, venner og naboer for at aflevere små gaver. Typisk er det små skåle med frugt, der udveksles, men til børn og ugifte, giver man små røde pakker med penge i. Formålet er at lægge gammelt nag bag sig og starte på en frisk i det nye år. Af andre ritualer gælder, at man hverken må feje, støvsuge eller vaske håret. Man skulle jo nødig vaske det nye års lykkebringende ånder ud med badevandet.

Det gamle år bliver sendt af sted, og det nye år bliver budt velkommen med fyrværkeri, og alle døre og vinduer skal stå åbne, så det gamle år kan smutte ud.

Ifølge legenden stammer den kinesiske månekalender tilbage til år 2637 f.Kr. da den legendariske "Gule Kejser", Huang Ti introducerede den første astrologiske cyklus. Månekalenderen er således baseret på Månens Cyklus, således at den første dag i en måned altid falder sammen med nymåne og den midterste dag altid indtraf ved fuldmåne. Hver måned kom på denne måde til at indeholde 29 eller 30 dage, og da et år består af tolv af disse måne måneder, blev året en halv snes dage kortere end Jordens kredsløb omkring solen, man indskød derfor hvert andet eller tredje år en ekstra måned for at udligne det årlige underskud af dage. Månekalenderen blev officiel indført i år 104 f.Kr. og var gældende frem til 1912, hvor den vestlige tidsregning officielt blev indført.