KINA-PORTAL.DK

Indgangsportal til kinesisk samfund, kultur, historie og meget mere...

Denne side blev sidst ændret den 18-Nov-2020    
  Art. 11.1.13
Kinesisk litteratur

Indledning
De ældste bevarede kinesiske tekster forekommer på knogler, skildpaddeskjold og bronze fra 1300-1000-t. f.Kr.Orakel skrift
De første skrifter, er skrifttegn eller piktogrammer fundet på bronzegenstande og orakelknogler og derfor kaldt for orakeltegn.
Det var et skriftsprog, der udviklede sig fra spådom under Shangdynastiet (ca. 1700-1050 f.Kr.).


Det er det første dynasti, som man har fundet arkæologiske beviser og historiske fortegnelser over, der har haft et skriftsprog.
Orakeltegnene på knogler eller bronzekar, var en del af ritualpraksis, der ærede de døde forfædre og forskellige guder, men tegnene beskrev også den politiske beslutningstagning og harmoniserede forholdet mellem mennesker og verdenen af ​​uforudsigelige spirituelle kræfter i kosmos.

Orakeltegn var piktogrammer (svarende til hieroglyffer) indridset på orakelben, der på kinesisk kaldes for jiaguwen甲骨文, hvorpå optegnelser over kongelige spådomme blev indskrevet.

Dette var det fundament, der udviklede sig til den skrift, der stadig bruges i dag. Dette skrivesystem voksede fra nogle få symboler til over 40.000 forskellige tegn, der stadig bruges i dag.

Efter perioden med orakelknogler, kom brugen af ​​bambus og træ, som gav et mere frigjort rum til at skrivning, blev mere udbredt.

Den nøjagtige oprindelse af brugen af ​​disse to materialer til skrivning kan ikke konstateres, men deres delvise anvendelse, især til officielle formål, varede indtil det tredje eller fjerde århundrede efter vores tidsregning (e.v.t.).

Papir, der blev opfundet i Kina omkring år 105 f.Kr under Han-dynastiet, og var senere med til at udbrede kinesisk skrift og litteratur.

Senere hjalp opfindelsen med træbloktryk, der kom ud under Tang-dynastiet 618-907 f.Kr, til at sprede skrifterne i Kina. Dette flyttede læsningen fra at kun være tilgængelig for eliterne til hverdagen.

Træbloktrykning svarede til trykpressen i Europa og førte på lignende måde til øget læse- og skrivefærdighed i Kina.

LitteraturBambus bøger
Den tidlige kinesiske litteratur, var bøger der oprindeligt bestod af smalle bambuspinde, bundet sammen til en bog, der kunne rulles ud.
Tegnene på bambus pindene var skrevet med en pensel.

Den ældste af disse bambusbøger, blev fundet i en grav, der går tilbage til det tredje eller fjerde århundrede f.Kr.

Bambusbøgerne blev brugt til officielle dokumenter, private breve, kalendere, love og vedtægter, recept og litterære tekster.

Disse bambus- eller trædokumenter blev undertiden betragtet som udkast, de endelige udgaver blev så skrevet på silke, der var blevet brugt til skrivning siden det sjette eller syvende århundrede f.Kr.

Siden silke havde en større skriveflade end bambus, kunne silke tilpasses efter behov.

Silke blev brugt til kort, illustrationer og mere formelle inskriptioner, såsom religiøse ofre, citater af konger og beretninger af store statsmænd og militære helte.

Da bambusbøgerne var besværlige at fremstille og der kun kunne skrives en ad gangen, og silke var dyrt, var det kun eliten, der havde bøger, var bøger ikke særligt udbredt før man havde opfundet papiret og de løse bloktyper.

Artikel fortsætter efter annonce
Annonce
Kinesisk litteratur
I den kinesiske litteraturhistorie har hvert dynasti sine litterære genre, frem til Kinas sidste dynasti Qing, der ophørte i 1912.
Gennem historien af dynastierne kan vi følge udviklingen af ​​litterære former som poesi, prosa, romaner og drama, samt videnskabelige tekster.

Shang perioden 1700 – 1050 f.Kr.
Kinas første dynasti som der er historisk fortegnelse over og arkæologiske beviser, er Shang-dynastiet. er arkæologiske fund af hieroglyfiske tekster på bronzegenstande og orakelknogler.

Zhou perioden   1045 – 225 f.Kr.
Hovedparten af litteraturen opstod i det sene forår og efterårsperiode og krigsførende stater basis for filosofisk og religiøs litteratur.
Zhou dynastiet varede i ca. 800 år, men i det meste af tiden blev deres oprindelige territorium opdelt i snesevis af konkurrerende kongeriger, og disse sluttede sammen til flere store og krigende kongeriger ved udgangen af ​​Zhou-æraen.

Forår og efterår (722-481 f.Kr. samt De krigsførende stater 480-222 f.Kr. Disse perioder var også en del af Zhou perioden
De store litterære filosofiske og religiøse værker, opstod i denne periode, hvor fundamenterne for mange tankeskoler i det gamle Kina dannet.
På grund af den sociale ustabilitet, politiske uro og de uophørlige krige forbundet med perioden.

Perioden blev også kaldt for ”de hundrede tankeskoler” eller De såkaldte "Hundredvis af lærde". Hundrede tankeskoler, skal ikke tages bogstaveligt men er primært kendetegnet ved uafhængig tænkning, streng akademisk stil, streng disciplin, forskellige måder at gøre ting anderledes på og aldrig være uenige med andres meninger.

De hundrede tankeskoler kan klassificeres som en litterær kategori, ikke som en reel tankegang. Blandt dem har "konfucianisme, mohisme, taoisme, legalisme og Yin og Yang" den største indflydelse.

Den rige tradition for kinesisk poesi begynder i disse perioder, med fem indflydelsesrige samlinger Wu Ching (WuJing  fra det nordlige Kina  eller ’De Fem Kanoniske Værker’, som alle med mere eller mindre ret tillægges Konfucius, og som består af følgende Værker:

  • Yì jing ( I Ching) eller Forvandlingernes bog,          
  • Shujing (Shu Ching) eller ’Historiens Bog’,
  • Shijing  (Shih Ching) eller ’Poesiens Bog’,
  • Liiji ’(Li Chi) eller ’Ritualernes Bog’ 
  • Chun Qiu Zuo Zhuan (Ch’un Ch’iu) eller ’Forårs- og Efterårs-Annalerne’.

Sproget i disse kilder er svært tilgængeligt og især de ældste er kun delvis forståeligt.
Sætningerne var korte, stilen kortfattet, versene fremstår som overvejende enstavelsesord og isolerende, dvs. at hvert ord bestod af en stavelse og manglede ordbøjning.
Shijing eller ’klassisk poesi’ (ca. 10. til 7. århundrede f.Kr.) er med over 300 digte i forskellige stilarter, der spænder fra populær  folkemusik til ceremonielle hymner.
Disse fem Bøger betragtes som de ypperste litterære overleveringer fra fortiden.
Blandt de tidligste og mest indflydelsesrige poetiske antologier var Chu Ci (Sange fra Chu), der hovedsageligt bestod af digte, der blev tilskrevet den legendariske Qu Yuan (ca. 340-278 f.Kr.) og hans efterfølger Song Yu.
Sangene i denne samling var mere lyriske og romantiske og repræsenterer en anden tradition end den tidligere Shijing ’Poesiens Bog’

Qin Chin dynastiet 221 – 206r f.Kr.  Litterær katastrofe og legalisme
I 221 f.Kr., efter at kejseren Qin Shi Huang havde nedkæmpet de krigende stater, forenede kejseren de seks kongeriger, og etablerede det samlet Qin-dynasti-regime. Han indførte et administrativt system, der lagde grundlaget for Kinas feudale system, der går igen helt op til nutiden.

Under Qin-dynastiets regime led udviklingen af ​​den gamle kinesiske kultur et alvorligt tilbageslag, blev ødelagt, i det der blev kaldt for den store bogbrænding.
Kejseren beordrede, over hele imperiet, ødelæggelse af de fleste bøger og næsten alle dokumenter fra før-Qin-tiden. Han dræbte endda mange konfucianske filosoffer og lærere.
Qin kejseren lod  dog bøger om videnskabelige emner som medicin eller landbrug overleve.
Qin kejseren indførte legalisme
Det legalistiske regime (fa jia 法家) bygger på at styre menneskers adfærd, hvor man bør anvende lovgivning, centraliseret magt, og statslig styring. Legalismen var rettet mod hvordan man kunne styre og kontrollere folket således, at hvert enkelt individ går op i en højere enhed med statens interesser.
Den eneste litteratur der var tilladt, var lovene og videnskabelige tekster.
Mens Qin-kejseren med succes indførte frygt og respekt for lov i hans folks sind, førte hårdheden af ​​loven til hans hurtige død efter kun at have regeret over Kina i 14 år.
Læs mere om legalisme her

Han dynastiet 206 f.Kr – 220 e.Kr
I denne periode blev konfucianismen statsfilosofi , buddhismen blev udbredt i Kina, daoismen fik organisatorisk form, Silkevejen begyndte at tage form, papiret blev opdaget, filologien blev grundlagt, ligesom et kildekritisk historiesyn , og Kinas indflydelse blev udstrækt til Vietnam , Centralasien , Mongoliet og Korea .

En tidligere rebel- og bondeleder Liu Bang styrtede Qin-imperiet. Han-dynastiets æra varede i 400 år. I begyndelsen af ​​æraen blev konfucianismen genoplivet . Konfucianske tekster blev omskrevet og genudgivet.

De klassiske værker der var blevet brændt under Qin Shi Huang i det tidligere Qin dynasti  måtte rekonstrueres fra hukommelsen i den efterfølgende Han-periode.
Blandt de tidligste og mest indflydelsesrige poetiske antologier var Chu Ci (Sange fra Chu), der hovedsageligt bestod af digte, der blev tilskrevet den legendariske Qu Yuan (ca. 340-278 f.Kr.)

Under Han-dynastiet udviklede denne form sig til fu , et digt, der normalt er i rimet vers, bortset fra indledende og afsluttende passager, der er i prosa, ofte i form af spørgsmål og svar.

Konfucianisme var Han-dynastiets officielle ideologi og påvirkede den politiske tænkning i de følgende historiske perioder.
Sima Qian (kinesisk: 司馬遷; ca. 145-85 f.Kr.), der var en kinesisk astrolog, historiker og forfatter under Han-dynastiet. indsamlede historier fra før Shang-dynastiet indtil Han-dynastiet. Hans hovedværk Shiji (史記 "Historiske optegnelser” blev betragtet som en prosa model for forfattere til at få succes i de efterfølgende dynastiske epoker.

Han-dynastiets æra var et af de to vigtigste epoker for videnskabelig og teknisk fremskridt.
Men mangfoldiggørelse var ikke muligt til bred offentliggørelse af informationen, da teksterne blev, skrevet på bambus pinde, der var en besværlig og lamsommelig procedure.

Cai Lun (50–121 f.Kr) fra det kejserlige hof betragtes traditionelt som opfinderen af papir og papirfremstillingsprocessen i former, der kan genkendes i moderne tid som papir.

Selvom der havde tidligere havde eksisteret papirformer i Kina siden det 2. århundrede f.Kr. var Cai Lun ansvarlig for betydelige forbedringer og standardisering af papirfremstilling, ved at tilføje essentielle nye materialer til dens sammensætning. Dette var vigtigt for mangfoldiggørelsen af den skriftlige kommunikation i slutningen af ​​imperiet.

Confucianismen var Han-dynastiets officielle ideologi og påvirkede politisk tænkning bagefter. Han tidens vigtigste bidrag var historiske tekster og videnskabelige værker.

Fra år 92 e.Kr.  begyndte  paladsernes eunukker at blande sig stadig mere i hofpolitikken og engagerede sig i de voldsomme magtkampe der var mellem de forskellige kejserlige klaner og enkedronningerne, som til sidst forårsagede Han-dynastiets endelige forfald.

Efter Han-imperiet blev opløst, var der en periode med flere krigsførende kongeriger, svarende til hvad der skete i ”de krigførende stater ” periode før Qin-dynastiet.
I flere hundrede år opstod og faldt, frem til det  næste store og langvarige dynastiske imperium Tang-dynastiet.

Artikel fortsætter efter annonce
       Annonce

Kinas storhedstid under Tang-dynastiet (618-907)
Tang dynastiet havde ligesom dynastier før og efterfølgende dynastier en cyklus, der omfattede en opbygning fra en anarkistisk periode over en opblomstrings periode og til dynastiets forfald.

Kinas Tang-dynastiet  var et højdepunkt for den kinesiske kultur, herunder også poesien.
Tang-dynastiets store imperium, drog en gensidig  kulturel fordel af handelen med landene langs Silkevejen vest for Kina, og den voksende indflydelse fra de buddhistiske religioner.

Under Tang dynastiet udfoldtes en stor international handel både over land og til søs, og der blev oprettet udenlandske forbindelser til Persien, Indien, Indonesien og Japan. Kina var den tids verdensstormagt.

Aldrig før og aldrig siden har kineserne været så åbne over for fremmede kulturer og religioner, eller vist så megen tolerance og udsyn. Verdensbyen Chang’an (det nuværende Xi’an) var et kosmopolitisk centrum, hvor alle folkeslag mødes.

Li Yuan, en tidligere general ved Sui-hoffet, ledte oprøret mod Sui kejseren Sui Yang Di. Med hjælp fra øst-tyrkerne indtog han hovedstaden Chang’an.

Her udråbte han i år 618, sig selv som den første kejser af Tang dynastiet, og tog i den forbindelse det kejserlige navn Gao Zu.
Det var dog under den efterfølgende kejser Tai Zong, der sad på tronen fra 627 – 649, at Tang dynastiet begyndte sin ”guldalder periode”. Det blev et dynasti, der varede næsten 300 år, og var et af de største dynastier i Kinas historie, hvis civilisation ikke havde set sin lige i verden på den tid.

Denne æra vigtigste bidrag til kinesisk litteratur, var poesi poeterne Li Po (Li Bai), Du Fu (Tu Fu), Bai Juyi (Bo Juyi), Wang Wei, Cui Hao, og Meng Haoran,  som var blot nogle af de digtere, der siden anses for normgivende.
Læs mere om Tang-perioden her

Song dynastiet 960 – 1279
Den næste store litterære dynasti kaldes Song-dynastiet.
Det var svagere end Tang-dynastiet, men de kejserlige regeringsembedsmænd gjorde bemærkelsesværdige videnskabelige og tekniske fremskridt.
Song æraen er opdelt i to epoker kaldet den nordlige Song (960-1127) og den sydlige Song (1127-1279).  

En af tidens store teknologiske resultater var opfindelsen af ​​ af løse tryktyper, af den kinesiske munk Bi Sheng (990-1051), under den nordlige Songperiode. Dette bidrog til at udbrede litteraturen og viden, da trykt materiale nu kunne offentliggøres hurtigere og billigt.
Rejslitteratur , hvor forfattere skrev om deres rejser og om forskellige destinationer blev populære, måske fordi teksterne kunne købes billigt.
Tidlig træbloktryk, rejselitteratur, poesi, videnskabelige tekster og de neo-konfucianske klassikere

De fire bøger og fem klassikere
Disse konfucianske klassikere var de fem klassikere , der antages at være samlet af Confucius og de fire bøger, der blev antaget at indeholde Confucius-relateret materiale, men blev udgivet under den sydlige Songperiode.
De fire bøger og fem klassikere (四書五經), var den litteratur der skulle eksamineres i af dem, der skulle have en embedseksamen.
Under Song dynastiet viderudviklede man poesien og prosa fra Tang dynastiet.
Distributionen af buddhistiske læretekster (sutraer), nåede et yderligere stadium under  Songperioden.

Prosa, san wén 散文
I nogle historiske perioder omtales romaner og andre lyriske og mindeværdige litterære værker, som prosa for at skelne dem fra poesien.
Klassisk poesi, ci -
Kinesisk
klassisk poesi, er i overensstemmelse med et bestemt mønster. 
En form for rim, udviklet fra fem-karakter digte (五言), syv-karakter digte (七言) eller folkesange, der begyndte i Tang-dynastiet og blomstrede i Song-dynastiet.

Historiefortælleren
Under Song dynastierne opstod der små pladser eller underholdningspladser kaldet "Wazi"瓦子, der var åben natten over med restauranter og tehuse.
Dette var de steder, hvor historiefortællere (storyteller), mødte deres kunder og fortalte deres historier ( shuo hua説話).
Der var fire forskellige slags historier: underholdningsromaner ( xiaoshuo小説) om forskellige emner, især historier om spøgelser og mærkelige begivenheder ( lingguai 靈 怪 ), kærlighedshistorier ( yanfen煙 粉), detektivhistorier ( gong'an公案), historier om helte ( tieqi鐵騎; chuanqi傳奇), samt historier om buddhistisk lære; og andre historiske begivenheder.

Yuan dynastiet 元朝  1279 – 1368
Dramaer, store fiktive romaner, dukke og skyggeteater.
Mongolerne der boede nord for Tang-imperiet, var et nomadefolk, der på deres heste flyttede fra græsgang til græsgang med deres får, geder, kvæg, kameler og heste.

Fra dyrene fik de mælk, smør, ost, kød, uld og skind, og de store dyr blev brugt til transport ved årets flytninger.
I løbet af 1270'erne, havde Genghis Khan’s sønnesøn Kublai Khan, erobrede store dele af det sydlige Kina.

Yuán-dynastiet blev formelt proklameret i 1271, og i 1279 besejrede Kublai Khan de sidste områder i syd, som Song dynastiet havde behersket, og grundlagde Yuan-dynastiet.

Yuan-dynastiet var det første forenede dynasti, der blev oprettet af etniske mindretal i kinesisk historie.
Det var under dette dynasti, at Marco Polo foretog sin rejse til Kina, som han kalte Cathay, hvor han har givet sin berømte skildring af landets indre forhold.
Yuan-dynastiets litterære resultater blev hovedsageligt afspejlet i operaen.

Der er hovedsageligt tre former for drama i Yuan-dynastiet: Zaju, Sanqu og Nanxi.

Dramaerne fra Yuan-dynastiet kan opdeles i fire typer: sociale dramaer, historiske dramaer, kærligheds- og ægteskabsdramaer og eventyrdramaer.
Yuan lagde grundlaget for performancekunst i klassisk opera og har været en model for forskellige operakunst i de efterfølgende Ming- og Qing-dynastier.

skyggeteaterSkyggespil, (píyingxì 皮影戏)
også kendt som marionetteater, er en gammel form for historiefortælling og underholdning. Dets populære repertoire er ekstremt bredt, og der dannes en række skyggespil på grund af de forskellige akustiske melodier, der spilles forskellige steder.

I henhold til historiske optegnelser begyndte skyggeteateret i det vestlige Han-dynasti, blomstrede i Tang-dynastiet og spredte sig til Vestasien og Europa under Yuan-dynastiet.
I 2011 blev kinesisk skyggeteater valgt som en repræsentativ liste over menneskelig immateriel kulturarv.
Læs mere om Yuan dynastiet her...

Ming-dynastiet (1368-1644) – Kinesisk fiktionsprosa
Under Ming-dynastiet fordoblede Kinas befolkning sig. Ming-dynastiet, der er kendt for sin handelsudvidelse til omverdenen, etablerede også kulturelle bånd med Vesten, og huskes også for sit drama, litteratur og verdenskendte porcelæn.

Ming-dynastiet var en periode med en stor stigning i udgivne bøger, der blev skrevet i et folkeligt sprog eller talesprogslitteratur (báihuàwén 白話文), som var læsbar for et stort kinesisk publikum i modsætning til sproget i klassisk litteratur (文言文, wényánwén eller 古文, gǔwén) som kun eliten kunne læse.

Kunst og litteratur, ligesom videnskab og filosofi, var bygget på de tidligere generationers klassisk litteratur, for at stige til nye niveauer ved at teksten var skrevet i et talesprog.  Det var under Ming-dynastiet, at romaner i fuld længde begyndte at vokse i popularitet.
Mange af de mest kendte romaner fra Ming-æraen blev skrevet af ukendte forfattere ved hjælp af et pseudonym.

Bogillustration trivedes også i denne periode med trykkemetoder, der gjorde det muligt for kunstnere at skære deres illustrationer på træblokke, der let kunne gengivelige billeder i bøgerne.

Romaner i fuld længde i Ming-dynastiet med hensyn til emner og tanker kan opdeles i fem kategorier: historiske romaner, guder og ånder, realistiske romaner, heroiske legenderomaner og detektiv fiktion.

Her skal blot nævnes nogle af de største litterære værker.

  • Sānguó yanyì 三国演义 – Beretningen om de tre kongedømmer.
  • Shuihu zhuàn 水浒传, Fortællinger fra moserne, en røverroman med 108 brave helte, som angiveligt skal have huseret i 1100-t.
  • Xī yóu jì 西游记, Rejsen mod Vest fra 1500-t., et eventyr, hvis hovedperson er den fantastiske Kong Abekat, der behersker de 72 forvandlinger.
  • Jin Ping Mei 金瓶梅, Den Gyldne Blommevase, eller Den Gyldne Lotus.

En af de største klassiske romaner, der var berygtet for sine frigjorte beskrivelser af samkvem mellem kønnene og delvis pornografisk. Her har vi for første gang en rigt nuanceret sædeskildring, en minutiøst realistisk beskrivelse af dagliglivet i en rig stor familie.

Læs mere om Ming dynastiet her...

Qing-dynastiet (1644-1911) - Romaner og præ-moderne litteratur
Manchus invaderede Ming-imperiet fra nord og etablerede det sidste dynasti kaldet Qing-dynastiet. Manchuerne var ikke kinesiske, men de bevarede det neo-konfucianske regeringssystem fra Song- og Ming-epokerne.
Fiktionsprosaen fortsatte i nogen grad fra det tidligere Mingdynasti, under det manchuriske Qingdynasti.

Meget af den klassisksprogede litteratur fra perioden, var skrevet under indflydelse fra gamle klassikere,  hvor forfatterne at præsentere de gamle historie skrevet i et folkeligt sprog eller talesprogslitteratur (báihuàwén 白話文), som var læsbar for et stort kinesisk publikum i modsætning til sproget i klassisk litteratur (文言文, wényánwén eller 古文, gǔwén) som kun eliten kunne læse.

Midt i denne æra blev den sidste af Kinas fire store klassiske romaner skrevet, Drømmen om det Røde Værelse, Hónglóu mèng 红楼梦.

Romanen regnes i eftertiden som et af den kinesiske litteraturs absolutte mesterværker, hvor foreningen af myte, allegori og realisme danner et sindrigt mønster, der kan tolkes på mange planer.
Studiet af bogen udgør den dag i dag en selvstændig akademisk disciplin.

Qing-dynastiet kom under stigende angreb fra både interne oprør og udenlandske lande. I det 19. århundrede blev udenlandsk og vestlig litteratur bedre kendt.

Uddannede kinesere havde lettere adgang til udenlandsk litteratur , og de var mere påvirket af vestlig kultur. Studerende begyndte at rejse til udlandet for at studere , og skoler bygget af missionærer uddannede titusinder af studerende.

Der var en generel krisefølelse overfor det dekadente og korrupte aristokrati, og intellektuelle begyndte at oversætte udenlandske værker om videnskab, politik og litteratur.
Disse værker var populære, og kulturen begyndte at ændre sig. Nogle forfattere producerede fiktion som mere lignede den vestlige fiktion.
Kina havde siden Opiumkrigen i 1840 kulturelt og politisk befundet sig i en stadig alvorligere og mere omfattende nedgangsperiode.

Fjerde maj bevægelsen (五四运动 Wu-sì Yùndòng)
En nye kulturbevægelse i midten af ​​1910'erne til 1920'erne udsprang fra desillusionen med traditionel kinesisk kultur efter at den kinesiske republik mislykkede - grundlagt i 1912 - med at tackle Kinas problemer, samtidig med at der var en anti-imperialistisk, kulturel og politisk bevægelse, der voksede ud af studerendes protester i Beijing den 4. maj 1919.

Mange radikale, politiske og sociale ledere i de næste fem årtier dukkede op på dette tidspunkt.
Udtrykket "maj fjerde bevægelse" i en bredere forstand henviser ofte til perioden i løbet af 1915–1921, ofte kaldt for den nye kulturbevægelse .

Den blev en fællesbetegnelse for det første helt klare udtryk for de unge intellektuelles opgør med traditionelle værdier.
Den nye bevægelses mænd og kvinder ønskede demokrati, ligestilling og en udvikling, der ligesom i Vesten tog udgangspunkt i naturvidenskab og teknologi.

De var også af den opfattelse, at forudsætningen for en sådan udvikling var en kulturel og ideologisk vækkelse, der byggede på en reform af skriftsproget, så det afspejlede det daglige talesprog og bedre kunne udtrykke de nye idéer.

De førende skikkelser i bevægelsen var derfor forfattere og kulturpersonligheder som Lu Xun, Guo Moruo, Hu Shi og revolutionære intellektuelle som Chen Duxiu og Li Dazhao.

Artikel fortsætter efter annonce
       Annonce
Andre relevante emner og annoncer:

Om kina-portal.dk   |   Cookies politik  |   Kina-portal.dk sitemap