KINA-PORTAL.DK

Indgangsportal til kinesisk samfund, kultur, historie og meget mere

 Forside | Samfund  | Historie | Kultur | Kunst | Filosofi | Religion | Astrologi | Geografi  | Natur | Attraktioner  | Danmark - Kina

Soluret – Gnomon

Opfindelsen af soluret i Kina, var en kalender baseret på at landbrugssamfundet i oldtidens Kina, som havde behov for at vide et mere præcist tidspunkt for, hvornår på året man skulle udføre de forskellige funktioner i dyrkningen af afgrøderne.

I oldtidens Kina mente man, at det var guderne der havde kontrol med sådanne ting som vejr, naturkatastrofer og afgrødernes høst m.m.
Hvis kongen ikke overholdte sine forpligtigelser overfor guderne og forfædrene, ville de straffe kongen ved at nedkalde naturkatastrofer o.l. over kongeriget.

Den kinesiske konge, blev som Himlens søn, holdt til ansvar for gudens handlinger. Kongen var derfor interesseret i at finde metoder for, hvordan man kunne holde styr på årets gang, og derved forudsige de forskellige begivenheder.

Hvis kongen kunne forudsige det, ville det fører til en tilfreds befolkning og en konge, der var på god for med guderne og forfædrene.
 Omvendt hvis kongen fejlede i sine forudsigelser, var han ikke værdig til at være konge og repræsenterer himlen, og folket ville lave oprør og afsætte kongen.

Ifølge gamle historiske kilder fra Zhou-dynastiets Yin-epoke (for omkring 3000 år siden), har Kina efterladt sig optegnelser, som giver indblik i tidens politik, økonomi, kultur, religion, geografi, astronomi, kalender, kunst og medicin.

Her udviklede man bl.a. et astronomisk instrument kaldt for "Tugui" 土圭 på dansk en Gnomon, det ældste astronomiske instrument til bestemmelse af solhøjde og dermed årstiderne. En gnomon, der er et græsk ord der betyder ’som viser’.gnonom

En gnomom var en simpel tidsmåler, der senere udviklede sig til et solur, idet den består af en lodret pind, som, når der er sol, kaster en skygge på et vandret plan.

Længden på skyggen afhænger af årstiden, hvor skyggen er kortest er det sommersolhverv (længste dag) og hvor skyggen er længst er det vintersolhverv (korteste dag).

Kineserne opdelte årstiderne i 24 solterminer, der følger solåret. Hver soltermin har et navn der fortæller, hvilken årstid det er, og hvordan vejret normalt ville blive, baseret på århundredes observationer af årscyklus.

F.eks.
Li Chun 立春 Forårets start.
Li Chun, er årets første soltermin. Begyndelsen af foråret hvor frost og kuldens tæppe trækkes til side, for at gøre parat til at alt kan begynde at spire og blive grønt, dagtimerne bliver længere og vejret bliver varmere.

Qing ming 清明 Lys og klar
Qing ming, den 5. soltermin, er den eneste, hvis første dag også er en traditionel kinesisk festival, Qing-ming festival. Ordene "klar" og "lys" beskriver vejret i denne periode. Temperaturerne begynder at stige og regnmængden stiger, hvilket gør det til en afgørende tid i landbruget for at plove og så om foråret.
Læs mere om de 24 solterminer, Jie Qi her

En videreudvikling af gnomonen er soluret.

Solurets opfindelsesolur ri gui
I oldtiden udviklede de østlige og vestlige civilisationer sig uafhængigt af hinanden. De opfandt alle et astronomisk instrument med et fælles princip og funktion, nemlig at kunne måle tiden.
Uanset hvilken model og design et solur havde, var det underliggende princip det samme.

I sin simpleste form består soluret af en lodret pind, (en gnomon), der står lodret på en jævn, solbeskinnet flade. Sådan en skyggegivende pind, kan give information om de forskellige tidspunkter på dagen, Skyggens retning viser tidspunktet på dagen og med en sten eller lignende kan dagen opdeles i mindre enheder.

Opfindelse af soluret i Kina, kan dokumenteres til 574 e.Kr. og kaldes på kinesisk for Ri Gui日晷 og findes i flere variationer.
Da jorden kredser 360° omkring solen hver 24. time, kunne man opdele soluret i 24 sektioner á 15 ° svarende til en time.  Når der var sol, kastede pinden (gnomonen) en skygge, ud fra solens position.

Tidsforløb angives ved forandringen af skyggens placering, efterhånden som solen bevæger sig hen over himlen, fra den står op i øst om morgenen, til den går ned i vest om aftenen. Tiden kan derfor fortælles af skyggens position på skiven eller anden flade.

I Kina har turister let adgang til at se de kinesiske solure på mindst to destinationer:
Det Gamle Observatorium i Beijing og foran ’Tai He Dian’ Den Højeste Harmonis Palads i Den Forbudte By.

solur forbudte bySoluret (Ri Gui日晷 ) i Den Forbudte By og Det Gamle Observatorium i Beijing

På soluret i Den Forbudte By peger en kobbernål op mod nordstjernen. Ved solopgang bevæger solen sig fra øst til vest, og skyggen af ​​nålen, bevæger sig langsomt fra vest til øst på skiven, hvor man så kan aflæse tiden.

Et solur placeret ved kejserhoffet symboliserer, at kejseren, er den højeste magt, og soluret blev brugt til at holde styr på de forskellige ceremonier kejseren skulle afholde.

Men også befolkningen uden for Den Forbudte By fik meddelt tiden, ved at byens klokke- og trommetårne, bekendtgjorde klokkeslættet ved hjælp af signaler fra klokkerne og trommerne, der spillede en vigtig rolle i at hjælpe folk til at leve og arbejde regelmæssigt.
I Beijing kunne klokkerne høres i en afstand på 20 kilometer.
.

Annonce
Annonce
Andre relevante emner og annoncer: