KINA-PORTAL.DK

Indgangsportal til kinesisk samfund, kultur, historie og meget mere

 Forside | Samfund  | Historie | Kultur | Kunst | Filosofi | Religion | Astrologi | Geografi  | Natur | Attraktioner  | Danmark - Kina

Kung fu Kung fu er en fællesbetegnelse for kinesisk kampkunst, der har en gavnlig virkning på krop og sjæl. Kung fu bruges til selvforsvar, selvrealisering, mentalt styrke, sundhed eller krigeruddannelse.

Kung fu er den vestlige betegnelse for kinesiske kampsport.

Ordet kommer fra det kinesiske ord Gong Fu, som er et udtryk, der bruges om hårdt arbejde for at opnå en færdighed.
Det kinesiske Gong Fu bruges ikke kun om kampsport, men kan bruges inden for alle slags fagområder, således kan en tømmer, en kok, osv. opnå en god Gong fu.
Det vil sige, de har arbejdet/ trænet hårdt for at mestre deres profession.

Det var de mange Bruce Lee-film og tv-serien "Kung Fu" i 1960'erne og 70'erne der gjorde Kung fu genren populær i vesten.

Selvom begrebet Kung fu i dag er en almindelig betegnelse for alle kinesiske arter af kampsport, er den korrekte betegnelse faktisk Wu shu.

Hvor man i vesten betragter Kung fu som en sportsgren, bruger man i Kina betegnelsen Wu shu, der direkte oversat betyder kampkunst.

Her i ligger der en forskel mellem den vestlige og den østlige opfattelse på -sport og -kunst.

Kineserne har i årtusinder haft stor forståelse for forholdet mellem sindet og kroppen, og betragter Wu shu som en kunstart, der styrker både den legemlige og åndelige kraft, ved at engagere sindet og kroppen i koreografiske mønstre med bløde og flydende bevægelser.
Wu shu bruges i Kina af aktører inden for alle kunstarter som f.eks. teater, film, dans, opera, akrobatik.

Selv, ikke- kampsport aktører, bruger Wu shu til at udvikle og forfine kroppens bevægelser, og bruges desuden som mental træning. I Kina ser man ofte, at folk står på pladser eller i parker og udøver Wu shu.
Ligeledes indgår Wu shu også i de traditionelle ceremonielle festivaler, som løvedans dragedans.

Kung fu en stilart
Kung fu er ikke i sig selv en kampsport, men er en fællesbetegnelse for en række forskellige stilarter der bygger på flere forskellige traditionelle kinesiske kampteknikker.

Kung fu øvelserne kan udføres med eller uden våben, med eller uden partner og henvender sig til alle aldersgrupper.
Der findes over 1000 kendte stilarter.
F.eks. er de i vesten kendte stilarter som, Karate, Taekwondo, Judo, Aikido, Ninjutsu, Jiu Jitsu, Tai Chi, o.s.v., udsprunget fra Kung fu.
Indenfor fællesbetegnelsen Kung fu, findes der to hovedkategorier, der kaldes som Nord-stilen og Syd-stilen.
De to stilarter er udsprunget fra de oprindelige kinesiske folkestammer, der var bosat nord og syd for den Gule flod, og hvor disse mennesker var meget forskellige i legemesbygning, temperament og levevis.

Nord-stilen. Kinesere som stammer nord for den Gule flod, er højere og har længer ben, derfor er de typiske kendetegn for Nord stilen, mange spark, høje spark samt meget benarbejde.
Standene er både meget høje og meget lave, og man er meget mobil, man skifter konstant mellem forskellige stande.
Både lange og korte afstande benyttes, men de lange afstande foretrækkes.
Bevægelserne er ofte meget komplekse og flydende.

Syd-stilen stammer oprindelige syd for den Gule flod, hvor menneskerne ikke er så høje, og er vant til at bruge deres hænder, f.eks. til at plante ris, derfor bruges de deres hænder mere end deres fødder.
Typisk benyttes mange arm- og hånd-teknikker og få lave spark.
Standene er meget lave, og man bevæger sig ikke så meget rundt i de forskellige stande.
Primært bruges korte afstande til kamp.
Der lægges meget vægt på muskelstyrke, med en fremfarende og destruktiv kraft.

I de to stilarter nord og syd bruges også betegnelser som: hård og blød, ydre og indre.
Disse stilarter bruges i forskellige kombinationer, afhængig af hvilken stilart/skole der dyrkes.

De hårde stilarter (stammer primært fra det sydlige Kina) bygger på foregribende hurtighed og kraft.
Hårde stilarter har en tendens til at ville møde energi med en modkraft.
De fleste stilarter i denne gruppe indeholder slag hvor man bruger stor kraft. Blokeringer bliver ofte til angreb i denne stil.

De bløde stilarter, (fra det nordlige Kina) bygger på undvigeteknikker, der afværger aggressioner
Bløde stilarter har en tendens til, at ville gøre brug af modstanderens energi til skabe ubalance og bryde rytmen hos modparten.
I de bløde stilarterne er der ikke så stor fokus på rå styrke, og udøverne er ofte meget dygtige til at opretholde egen balance.

De ydre stilarter, er hovedsagelig hårde og energiske, indeholder mange spring, spark og saltomortaler. I de ydre stilarter lægges der vægt på råstyrke med fysiske træning af muskler og knogler.
Det centrale i disse kampforme, er teknikker der ligger vægt på styrke, placering og anatomi.

De indre stilarter, er øvelser hvor der trænes med en tæt koordination af bevægelser og vejrtrækning.
Der lægges vægt på afslapning, ro og naturlighed, og der arbejdes med bløde graciøse og flydende bevægelser, som kan sammenlignes med dans.
Denne form er bygget op omkring modsatrettede kræfter, der sætter en i stand til at neutralisere en modstanders kraft.
Der benyttes ofte trykpunkter på modstanderens krop.
De indre stilarter ligger tættest op ad de oprindelige Wu shu kampøvelser, men de er i virkeligheden venlige former for skyggeboksning og sværdøvelser.
Denne stilart er ofte tilknyttet en religiøs eller filosofisk retning. De indre stilarter lægger vægt på meditation, kropsbeherskelse, intuition og egen tankekraft. Normalt indgår de bløde stilarter i de indre stilarter.

Dyreøvelser
Mange af de øvelser der findes i Kung fu, er udsprunget fra dyrs bevægelser.
Disse øvelser kan føres helt tilbage til perioderne, Det Østlige Han dynasti (25-220) og Tre Kongedømmers periode (220-263), hvor kineseren Hua Tuo (ca. 110-207), er blandt en af de første læger, der er omtalt i den kinesiske historie.
Han udviklede en række terapeutiske kung fu øvelser, der kaldes Wuqinxi (fem dyreøvelser) baseret på de rytmiske bevægelser hos de fem dyr: hjorten, bjørnen, tigeren, aben og tranen.

Disse imiteret dyrebevægelser skulle kunne stimulere kredsløbet og åndedrættet, lette forstoppelse, smidiggøre leddene. De fem dyreøvelser påvirker og styrker også de enkelte organer i overensstemmelse med de fem elementer repræsenter de enkelte organer, ILD = tyndtarm, hjerte, hjertesækken. VAND = nyre, blære. JORD = milt, mavesæk. TRÆ= lever galdeblære. METAL = lunge, tyktarm

Eksempler på kampformer eller skoler.
En kampform eller en skole kan defineres som et system hvor i der indgår forskellige stilarter med teknikker, fysiske og mentale øvelser udviklet som en effektiv form for selvforsvar og angreb, både med og uden våben.

Her er et udpluk med de mest kendte kampforme (alfabetisk ordnet): Aikido, Capoeira, Daito, Ryu Aiki-Jujustu, Hapkido, Hwa Rang Do, Iaido, Judo, Jujutsu, Kali/Escrima/Arnis, Karate, Kendo, Kenjutsu, Kobudo, Krav Maga, Kyudo, Muay Thai, Ninjutsu, Pakua, Praying Mantis, Sambo, Savate, Silat, Taekwondo, Tai chi chuan, Wing Chun, Wushu/Gong

 

 

Annonce
Annonce
Andre relevante emner og annoncer: