1915 udråbte Yuan Shikai sig selv til kejser
men det mødte kraftig modstand og i 1916 abdicerede han og døde kort tid efter. Hans død efterlod et tomrum, som ingen var i stand til at udfylde, og Kina blev splintret i selvstyrende territorier regeret af officererne for de lokale hærenheder, de såkaldte krigsherrer.
1918, i maj til juni, var valget til den anden republikkens anden nationalforsamling.
Forsamlingen var dobbeltkammeret med et senat, der havde seks års valgperioder fordelt på to klasser og et hus med repræsentanter med tre års valgperioder.
Senatorerne blev valgt af provinsforsamlingerne, og repræsentanterne blev valgt af et valgkollegium valgt af en begrænset offentlig franchise.
Forsamlingens opgave var at skrive en permanent forfatning, udkast til lovgivning, godkende budgettet og traktaterne, ratificere kabinettet og indføre korrupte embedsmænd.

1918 blev der valgt et nyt parlament, der varede indtil 1923. Men fuldt demokrati blev ikke opnået, og den svage republikanske regering var ikke i stand til at etablere kontrol over landet.
1923 præsidentvalg
Den 5. oktober 1923 blev der i parlamentet i Beijing afholdt valg til præsident for tredje præsident periode. Samtidig blev der lavet en ny forfatning, den eneste formelle forfatning, der var gældende indtil 1947.
Der var opstillet to partier Zhili-klik med Cao Kun som præsidentkandidat og Kuomintang med Sun Yat-sen som præsidentkandidat.
Cao Kun havde bestukket kongresmedlemmerne ved åbent at tilbyde fem tusind dollars til ethvert parlamentsmedlem, der var villig til at vælge ham som præsident.
Valgresultatet blev at Cao Kun fik 480 (81,36%) stemmer og Sun Yat-sen fik 33 (6,88%) stemmer.
Bestikkelse skandalen førte til fald af Caos formandskab og afskedigelse af parlamentet den 24. november 1924.
Forfatningen fra 1923 blev ugyldig og erstattet med "Forordninger for den midlertidige regering". Den tidligere barnekejser Puyi, blev bortvist fra den forbudte by og flere andre reformer blev foretaget.
I 1920'erne og 30'erne gled Kina ind i krigsførelser og borgerkrig, som blev forværret fra 1931 og fremover af japansk indblanding og til sidst i fuld skala invasion.
 De to partier, der hver for sig hævdede kontrol over Kina, Kuomintang (nationalisterne) og kommunisterne, begge var lige autoritære.

I 1928 etablerede Chiang Kai-sheks Kuomintang-regime en lovgivende Yuan eller et parlament, men dette blev ikke direkte valgt.
Beijing blev omdøbt til Peiping indtil slutningen af ​​den kinesiske borgerkrig i 1949.
1937 Den Anden Kinesisk-Japanske Krig.
 
Med Japans invasion i 1937, var Kina det første land, der kom ind i det, der senere blev til den anden verdenskrig.
Indirekte var Japans krig mod Kina således årsag til at USA gik ind og deltog i 2. verdenskrig.

Japans nederlag i 1945,
Den nationalistiske regering genvandt kontrol over det meste af landet, og en ny forfatning blev offentliggjort
Fra 1945 til 1947 under USA's mægling,
I gennem Marshall-missionen, blev nationalisterne og kommunisterne enige om at starte en række fredsforhandlinger med det formål at oprette en koalitionsregering.
De to partier blev enige om at åbne flerpartiforhandlinger om politiske reformer efter 2. verdenskrig via en politisk konsultativ konference.
Dette var inkluderet i dobbelt tiende aftale*.
Denne aftale blev implementeret af den nationalistiske regering, der organiserede den første politiske rådgivende forsamling fra 10. til 31. januar 1946.
*Dobbelte tiende aftale, var en aftale mellem Kuomintang og det kommunistiske parti i Kina, der blev afsluttet den 10. oktober 1945 (den dobbelt Ti Dag) efter 43 dages forhandlinger.
Repræsentanter for Kuomintang, det kommunistiske parti i Kina, det kinesiske ungdomsparti og den kinesiske demokratiske, lige såvel som uafhængige delegerede deltog i konferencen i Chongqing.
Det mislykkedes imidlertid de to parter at nå til enighed, og borgerkrigen blev genoptaget.
1946 Republikken Kinas forfatning
Nationalisterne indkalder til en konstituerende forsamlingssession den 25. december 1946 i Nanjing hvor den femte og nuværende kinesiske forfatning, kendt som Republikken Kinas forfatning, blev udarbejdet.
Forfatningen blev kritiseret af kommunisterne og førte til det endelige brud mellem de to sider. Den kinesiske borgerkrig vendte tilbage, nu på fuld styrke i begyndelsen af ​​1947.
1947 Valgt til republikkens nationalforsamling
Der blev afholdt valg til nationalforsamling i Kina mellem 21. og 23. november 1947, igen ved hjælp af et system med indirekte valg.
Efter valget til nationalforsamling, blev den udarbejdede forfatning vedtaget af den midlertidige nationalforsamlingen i 1946, offentliggjort af den nationale regering den 1. januar 1947 og trådte i kraft den 25. december 1947.
Forfatningen blev set som den tredje og sidste fase af Kuomintang-genopbygning af Kina.
1948
Chiang Kai-shek blev også valgt som den 1. præsident for Republikken Kina af Nationalforsamlingen i 1948
Den nationalistiske regering blev afskaffet den 20. maj 1948, efter at regeringen for Republikken Kina blev oprettet med præsidentindvielsen af ​​Chiang.
1949 Folkerepublikken Kina
Denne kinesiske borgerkrig blev i 1949 afsluttet med kommunistisk sejr, som afsluttede de territoriale afståelser til udenlandske magter og samlede næsten hele Kina for første gang i årtier. Undtagelsen herfra var Taiwan, Kuomintangs sidste base hvor Chiang Kai-she opretholdt en selvstændig regering, Hong Kong, som var en engelsk kronkoloni og den lille portugisiske koloni Macau.

1. oktober 1949 Mao Zedong udråber på Den Himmelske Freds Plads 'Folkerepublikken Kina'
Kommunisterne oprettede en folkerepublik efter den sovjetiske model, hvor kommunistpartiet havde al magt og ingen modstand blev tolereret.
Kommunisterne har beholdt magten lige siden.
Andre artikler om:

Andre relevante emner og annoncer: